Solo-Ole flytter til sponsorhavn i Udbyhøj
Et perfekt sted ved indsejlingen til Randers Fjord, hvor det er nemt at tage på træningsture i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen, blogger Mini 6.5-sejler Ole Larsen fra Randers.
I efteråret 2015 fik jeg den ide og prøve at involvere Randers by og Randers kommune i mit sejler projekt om at blive den første dansker, der deltager i en Mini Transat - en solo havkapsejlads over Atlanten.
Jeg vil gerne lave en win-win-aftale med de lokale virksomheder og samtidig være med til at gøre Randers mere kendt - ikke mindst i Danmark, men også i udlandet. Jeg vil gerne vise andre, hvor en fantastisk dejlig en by Randers er, som turistby, erhvervsby og et godt sted at bo for børnefamilier.
Borgmester-citat
”En mand, en båd og over åbent hav. Ole Larsen er randrusianer, vokset op med kapsejlads i blodet, og om to år er han den første dansker som krydser Atlanten i en kun 6,5 meter lang båd. Jeg har stor respekt for en person, der gør sin drøm til virkelighed og realiserer sit mål også selvom det bliver en kraftanstrengelse langt ude over det sædvanlige og kræver mod, og jeg er glad for, at Randers kan være med på turen.”
Citat, Claus Omann Jensen, Borgmester i Randers.
Derfor hedder båden nu ”Geronmo” the spirit of Randers eller Randersbåden i daglig tale. Båden vil fremover ligge i Udbyhøj lystbådehavn, som er placeret ved indsejlingen til Randers fjord, helt ude ved udsejlingen til Kattegat.
Et perfekt sted for mig at have båden, hvor jeg nemt og hurtigt kan komme ud, hvor der er plads til at træne forskellige manøvre.
Det bliver også nemt for at komme ud på længere træningsture rundt i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Samtidig et perfekt sted at lave arrangementer for Randers virksomheder.
Sponsoreret havneplads
Randers kommune og Udbyhøj lystbådehavn har være så venlige at sponsorer en havneplads til mig og båden et år frem, hvilket jeg er virkelig glad for. Planen er at jeg ligge båden i vandet her sidst i Januar, hvis vejret ellers vil det, så jeg kan begynde min vintertræning.
Jeg tog båden op sidste år i oktober, da jeg havde et kæmpe Halloween arrangement med båden på Østervold i Randers. Normalt vil jeg have haft den i vandet hele vinteren igennem, så det bliver rigtigt dejligt at få den i vandet og komme ud og sejle igen.
Og derfor har I efterfølgende heller ikke hørt så meget fra mig, da der jo ikke har været så meget at skrive om.
Håber på Danmark rundt solo i år
Planen for i år ligger endnu ikke helt fast, men jeg håber, at den nye sejlads ”Danmark rundt solo” bliver til noget. Det ville være fantastisk! Jeg synes, det er helt vildt fedt så meget solo kapsejlads er kommet frem her i Danmark de sidste 2-3 år.
Ja, for mig er det engenligt ikke så underligt, at mange er faldet for sporten – jeg elsker det jo…og så er det også allerede kæmpe stort i udlandet, så det måtte jo komme til Danmark.
Det er dog gået meget stærkt med dansk deltagelse, og det kommer lidt bag op mig, hvor hurtigt det er eksploderet – Se f.eks Silverrudder som på 3 år er steget fa 13 deltager til 300 deltagere – det er godt nok ikke danske deltager alle sammen men de fleste er.
Jeg er blot blevet endnu mere sikker på at finde flere virksomheder, som vil støtte mig, så jeg når mit mål, først at deltage og gennemføre en Mini Transat, og dernæst at gennemføre Vendee Globe, solo jorden rundt uden stop.
Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år og får et rigtig godt år med en masse fed sejlads rundt i de danske farvande – måske ses vi derude…
Sejlerhilsner
Ole
Dansail/Randersbåden