Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tuborg Havn er nu kendt af diverse sejl-proffer. Foto: Ian Roman

Spanier talte forkert og gav sejr væk

World Match Racing Tour sluttede i går med en amerikansk homerun til Taylor Canfield fra US One, efter at Iker Martinez tog en ekstra runde og det blev skæbnesvangert.

Af Mathilde Ive |

Iker Martinez fra Spanien må være ærgerlig, efter sejlads i Tuborg Havn i frisk vind, viser relive

For i finalen mod Taylor Canfield så ellers ud til udligne i tredje sejlads af WMRT finalen i går lørdag i Tuborg Havn, men i stedet for at sejle i mål, rundede franskmanden imod en runde ekstra.

Det gav amerikanske Taylor Canfield chancen for at slutte kampen med 3-0, og den chance greb storfavoritten.

Det betyder US One kan tage fra Tuborg Havn med tre trofæer. Et fra Scandinavian Series i sidste uge, et fra WMRT Copenhagen, som er den danske etape af World Match Racing Tour – og det helt store, i form af førstepladsen i Touren med kun to etaper tilbage.

Spanieren Iker Martinez havde debut i M32-klassen og tog flot andenplads. Han sejler da også i den olympiske Nacra 17. Andenpladsen gav ham 25.000 dollars, mens vinderen Canfield modtog 33.000 dollars.

Sehested rykket plads ned i samlet stilling

Det betyder danske Nicolai Sehested på TREFOR Racing, må nøjes med en andenplads, 11 points efter amerikaneren. Men intet er som bekendt ovre før den fede dame synger - og specielt ikke i M32’eren.

Næste etape er i den ikoniske America’s Cup havn, New Port, fra den 30.-4. juli.

Her er TREFOR Racings ambition at komme stærkt tilbage, og sikre flere point frem imod finalen i Marstrand, end de gjorde i København, ifølge Nicolai Sehested. Michael Hestbæk forventes også at konkurrere i New Port.

Mange kom forbi lørdag og fulgte tætte dueller. Starterne går for at være kedelig, men når sejladsen går i gang, bliver der sejlet matchrace. Foto: Ian Roman

Iker Martinez tog andenplads.

Se slutstilling

Motor
content-loader
content-loader
content-loader