Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tætte sejladser ud for Paul Elvstrøms stue. Foto: Martin Hejlsberg

Starbådsmiljø vokser i Hellerup - Høghen sejlede i dag

Hellerup har nu otte Starbåde, fx med OK-EM-vinder Bo Petersen. Flere træner nu mod VM på Tåsinge næste år. Prof-sejler Bo Selko og gast Rasmus Knude er blandt de nye. Interview.

Af Troels Lykke |

En gang Starbåd, altid Starbåd, måske er det sådan for sejleren Bo Selko.

- Det var bare rigtigt godt at sidde i en Starbåd igen efter 15 års pause, dengang sejlede jeg med Kenneth Bøggild, men med mit job som sejlmager kunne jeg ikke forene en olympisk karriere og måtte stoppe Starbåds-sejlads efter otte måneder, forklarer 50-årige Bo Selko, der i år tog VM-sølv i 5.5 meter på Øresund.

Det skete blandt andet med den 39-årige Rasmus Knude, der elsker at sejle, men hader at tabe. De to er derfor en god kombi, da Selko går for at være temmelig seriøs, ellers vinder man ikke VM i H-båd eller Yngling.

Otte Starbåde er der nu i Hellerup Sejlklub, man har da også en verdensmester i klubben. Rigtigt gættet. Paul Elvstrøm. Han vandt VM-guld i 1966 og 1967.

Ingen andre danskere har gjort det efter. Og det ville overraske stærkt hvis der kom en dansk verdensmester næste år i Tåsinge.

Så skulle OL-sejlerne fra 2012, Michael Hestbæk og Claus Olesen,  nok til at starte med Starbåden igen. 

Høgh-Christensen sejler Starbåd på Bahamas

Om 14 dage sejles der på Bahamas igen i Starbådsklassen i Star Sailors League. Her er minbaad.dk på sidelinjen igen, hvor bl.a. danske Jonas Høgh-Christensen er inviteret til finalen i SSL, hvor der sejles om penge og prestige. Rygtet lyder at også Claus Olesen er med igen.

Faktisk var OL-sølvvinder i Finnjolle fra 2012, Jonas Høgh-Christensen, ude og sejle i dag i Hellerup med den erfarne Starbåds-sejler Mik-Mak, der for 37 år siden sejlede med Jens Christensen frem mod OL. Nu tog han sønnen med ud.

- Jeg tror Jonas fik en del ud af at sejle Starbåd i dag, men han er jo Finnjolle-sejler, så han skal lige ind i det. Måske skal han med igen inden han skal sejle med på Bahamas, siger Mik-Mak i dag til minbaad.dk.

Men otte danske Starbåde-hold trænede lørdag og søndag i Hellerup. Heraf kom to hold fra Tåsinge med blandt andet Flemming Sørensen og gast. En besætning, der tit slutter helt fremme, når de sejler stævner i Tyskland.

Den nye Starbåde-gast Rasmus Knude nød de to dage, der bød på 2 til 6 m/sek. og masser af sol. Tidligere Starbåde-sejler Peter Ørsted havde lagt en op-ned-bane ud, hvor der blev trænet start, fart og mærkerundinger.

- VM i Troense er et godt mål for en sæson, men der bliver hård kamp om pladserne, ikke alle kan sejle med. Men alle hjælper alle med det tekniske på bådene, fx er der stor hjælp at hente fra de erfarne Flemming Sørensen, Stefan Myralf og Frank Berg. Det er en derfor fed klasse at komme ind i, forklarer Rasmus Knude, der nu er begyndt at spille ishockey og vægttræne for at sejle Starbåden.

Bruger kroppen hele tiden

- Den kræver en del hele tiden. Fra 6 m/sek. er det båden, der sejler med dig og ikke omvendt, hvis du ikke er over den. Man bruger kroppen hele tiden, siger Rasmus Knude.

Hellerup-sejlerne vil nu vintertræne og Tåsinge-sejlerne vil komme over og træne igen og det forventes også at Johnny Jensen og Frederik Klakk Jeppesen fra Sønderborg møder op næste gang.

Og der er plads til flere.

- En Starbåd kan du købe fra 30.000 kroner og der er mange til salg i fx Tyskland, siger Rasmus Knude.

Starbåde fås helt ned til 30.000 kroner. Foto: Martin Hejlsberg

Motor
content-loader
content-loader
content-loader