Nogle sejlere sløser med bådstativet
I hvert fald væltede en sejlbåd i Aabenraa lørdag i 12 m/sek. - Kranmanden bør også være mere kritisk overfor bådstativerne, fortæller erfaren sejler Henrik Reese, der fandt båden.
Af Troels Lykke |
Hvert år sker det flere gange om året. Spørg bare forsikringsselskaberne. Nemlig at båden smider sig ned, som en stor elefant og ofte rammer andre både.
Bådforhandler Henrik Reese forklarer til minbaad.dk.
- Ja det kan bare ikke siges tit nok, tjek stativerne. Og den som kraner bådene bør sige fra når han kan se at stativet er for gammelt eller for lille og for skrøbeligt. Jeg mener han også bør have et ansvar i den retning. Selv er vores stativer godkendte af forsikringsselskaberne for at må have både med mast i vores specialstativer, som er fuld svejset, siger den erfarne sejler.
Stativet kollapsede. Var det for småt eller gammelt? Foto: Henrik Reese
Måske blev nabobåden også skadet? Foto: Henrik Reese