Gå til hoved-indhold
Nyt tiltag for Mastersejlere i Laserjollen skal bl.a. lokke flere til at deltage aktivt i stævnerne. Foto: ArkivfotoKapsejlads
Nyt tiltag for Mastersejlere i Laserjollen skal bl.a. lokke flere til at deltage aktivt i stævnerne. Foto: Arkivfoto

Laser: Stævner og DM for Mastersejlere skal sikre bredden

Det nye tiltag skal samtidig skabe fokus på Laserjollen, håber Michael Faubel, formand i LAD. Tiltaget kommer efter ønske fra Mastersejlerne.

Af Sara Sulkjær |

Det har ikke tidligere været muligt for mastersejlere (35+ (apprentice master)) at få en aldersklasserelateret vurdering for deltagelse i Laser Association Denmarks (LAD) ranglistestævner og DM i Laserklassen.

LAD’s bestyrelse har derfor nu besluttet, at der for den kommende sæson vil være Masterranglister for Radial og Standard rig baseret på de samme tre ranglistestævner, som afholdes for de yngre sejlere. Ligeledes skal der afholdes DM for Mastersejlere i LAD.

Unge og ældre skal udveksle erfaringer

Igennem flere år har dette tiltag været et ønske til bestyrelsen fra Mastersejlerne i LAD. 

- Bestyrelsen ønsker også med dette tiltag at udbygge bredden i LAD, der gennem flere år har haft fokus på de yngre generationer af sejlere, fortæller Michael Faubel, formand for LAD-bestyrelsen, i en pressemeddelelse.  

Michael Faubel håber videre, at det nye tiltag vil motivere nye såvel som erfarne Mastersejlere til at deltage aktivt i stævnerne gennem sæsonen. På den måde vil yngre og ældre sejlere samtidig mødes og kunne udveksle erfaringer. 

Det nye tiltag skal ligeledes sætte øget fokus på Laserjollen rundt om i landet, forventer Michael Faubel. 

Tre ranglistestævner og DM 

LAD afholder i år ranglistestævner på følgerne tidspunkter:

21.-22. maj
Furesøen – Torm UGP2 – 1. ranglistestævne

3.-4. september        
Horsens – 2. ranglistestævne og Laser DM

24.-25. september
Skælskør – Torm UDM – 3. ranglistestævne

Hvis man er Mastersejler og ønsker at være en del af ovennævnte, er det en forudsætning at være medlem af LAD. Dette sker ved indmeldelse på klubbens hjemmeside her
Motor
content-loader
content-loader
content-loader