Gå til hoved-indhold
Interesserede sejlere - både nye og erfarne - kan låne en 505-jolle. Foto: Anders LundKapsejlads
Interesserede sejlere - både nye og erfarne - kan låne en 505-jolle. Foto: Anders Lund

Stor succes med lånejoller i 505-klassen

De sidste to besætninger, som har lånt en jolle, er nu selv i gang i klassen. 505-jollerne lånes ud for 2500 kr om året.

Af Sara Sulkjær |

505-klassen har haft stor succes med deres lånejoller. Klassen har to joller, som lånes ud til besætninger, som har vist interesse for at komme ud og sejle jolle.  De sidste to besætninger, der har haft klubjoller til rådighed, har begge købt deres egne joller og er i fuld gang i klassen. 

Kaster sig i jollen med entusiasme 

Den seneste besætning er verdensmesteren i matchrace og OL-deltager i 2012 Lotte Melgaard. Hun blev for øvrigt nr. 2 for mixed besætninger til NM i år i Sønderborg. 

Lige nu er det en besætning fra Aarhus, som kommer fra sejlskolen, der har den ene klubjolle. Trods deres ikke alt for store erfaring, har de virkelig kastet sig ind i projektet med stor entusiasme. 

- De bliver bedre og bedre og de svømmer mindre og mindre. Skønt at se, at også knap så erfarne sejlere både får fornøjelse af at sejle en fed jolle, og at de udvikler sig med stormskridt som jollesejlere, fortæller Michael Wonterghem, 505-klassen, i en pressemeddelelse. 

Én jolle er ledig 

Klassen har lige nu en jolle til rådighed for en besætning, der har lyst til at gå i gang med 505-jollen. Det koster besætningen 2500 kr. for ét år, og man forpligter sig til at sejle DM, en træningslejr samt deltage i ét eller to stævner om året. 

- Så sørger 505-klubben for, at jollen er sejlklar, og vi hjælper jer i gang med jollen og står rådighed i hele perioden med råd og vejledning, lover Michael Wonterghem. 

Er du interesseret, kan klassen kontaktes på mail: mw@rts.dk , via facebook eller på 26275659.

Læs mere om klassen på Dansk Sejlunions hjemmeside her og besøg 505-klassens Facebookside her

Se video fra international 505-sejlads: 

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/njSrgwlClNE" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Én af 505-klassens to lånejoller. Foto: Anders Lund

Motor
content-loader
content-loader
content-loader