Gå til hoved-indhold
Kris Houman (skipper), Rasmus Melsen, Søren Steen og Rasmus Damsgaard vandt Sejlportsligaen. Foto: Flemming Ø. Pedersen/sejlsportsligaenKapsejlads
Kris Houman (skipper), Rasmus Melsen, Søren Steen og Rasmus Damsgaard vandt Sejlportsligaen. Foto: Flemming Ø. Pedersen/sejlsportsligaen

Frederikshavn dansk mester for sejlklubber 2016

Frederikshavn Sejlklub satte alt på plads ved sæsonfinalen i Sejlsportsligaen. Frederikshavn vinder DM-titlen for næsen af landets to største sejlklubber.

Af Troels Lykke |

Frederikshavn Sejlklub kan det næste år kalde sig Danmarks bedste sejlklub. Det står klart, efter at klubben søndag hjemførte DM-guldet i Sejlsportsligaen efter en overbevisende præstation, hvor det nordjyske team satte trumf på med sejr ved sæsonens fjerde og sidste ligastævne, sejlet på Øresund ud for Skovshoved.

Hellerup og KDY fik slag

Frederikshavn vinder DM-guldet foran landets to største klubber inden for kapsejlads - Hellerup Sejlklub på sølvpladsen og med bronze til Kongelig Dansk Yachtklub – begge klubber, der historisk set har leveret utallige internationale triumfer til dansk sejlsport, herunder et stort antal olympisk medaljer.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt, at Frederikshavn Sejlklub med sine 100 medlemmer, hvoraf kun ganske få sejler kapsejlads, nu sætter sig på titlen som Danmarks bedste.

Nerver på før start

”Det føles helt fantastisk. Det har været en hård weekend, og der var nerver på, inden vi startede. Heldigvis faldt det hele ud til vores fordel, og det er vi vildt glade for,” sagde Søren Steen fra frederikshavnerholdet, skriver sejlsportsligaen.dk til pressen.

 ”Det har været en sjov og intens sæson med tætte kampe hele vejen. For Frederikshavn Sejlklub er det et rigtigt stort resultat, som helt sikkert vil få en særlig plads i klubbens historie,” sagde skipper Kris Houmann.

Søren Steen tilføjede, at de lokale ishockeyhelte, Frederikshavn White Hawks, måske snart skal begynde at se sig over skulderen.

”Vi overvejer at kalde os Frederikshavn Seahawks fremover,” sagde han med et glimt i øjet.

KDY-holdet hev den tidligere danske mester i matchrace, Henrik Jensen, ind og så han kunne styre J/70eren. Han står som nummer to fra venstre. KDY tog samlet bronze i 2016. Foto: Sejlsportsligaen 

Se overaltstilling 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader