Klassetjek: Voksne vil ikke nå ud af havnen i 29er

- Først og fremmest fordi det er sjovt. Det er ligesom at være i en rutsjebane i Tivoli, båden er lynhurtig og enorm sprælsk. Adrenalinen pumper, og du sejler nemt 40 km/t. Samtidig plejer vi at lægge meget vægt på, at man lærer at samarbejde, hvilket er en mangel i mange unge menneskers liv. De lærer ofte ikke det forpligtende samarbejde, før de kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de får et chok. 

- I 29eren har rorsmanden forsejlet, mens gasten har storsejlet. Her har storsejlet faktisk lige så meget magt som roret. Hvis det blæser, kan man altså slet ikke sejle, hvis ikke samarbejdet fungerer optimalt. Det er det særlige ved Skiff-jollerne sammenlignet med andre joller som Optimisten og Europajollen. 

- Hvis man har en bedre brugt jolle, som man sagtens kan blive Danmarksmester i, og sejler de store, internationale stævner tæt på Danmark, bliver det ofte 50.000 kroner om året per sejler. Det er altså særligt stævner i udlandet, der koster, så man kan sige, at det i høj grad er aktivitetsniveauet, der styrer omkostningerne. Generelt kan du dog få en god, brugt båd for omkring 30.000 kroner. Vælger du blot at sejle i klubben, er det, det koster at gå til sejlads, overordnet set, at jollen falder i pris hvert år – omkring 10-15 %. 

- Klassen er en af de mest åbne, der findes. Det har den været kendt for de sidste 15 år. Det er en meget venlig og hjælpsom klasse mod dem, der kommer til, hvilket gør det nemt at komme i gang. Man skal ikke tage sig sammen, man kommer ind med det samme. For nybegyndere er det særligt vigtigt at tage med til træningslejre. Generelt har vi i klubben en regel om, at vi tager os af de mindst erfarne før stævnet og de mest erfarne under stævnet, da vi jo også skal have medaljer med hjem. 

- Ved at være åbne og hjælpsomme. Alle er altid velkomne. Her er en tradition for, at man kan deltage i andre klubbers træning. I den danske model, skabt af 49er-sejlere for femten år siden, skal man vidensdele så meget som muligt, så alle bliver så gode som muligt. 

- I Aarhus, KDY (Rungsted, red.) og Yachtklubben Furesøen. Her er dog også en øget aktivitet i Middelfart og Faaborg og enkelte joller i klubberne rundt omkring. Selvom jollen er 20 år gammel, har der været meget modstand i Centraleuropa, da båden er svær at sejle. Dette er dog ved at ændre sig, og klassen eksploderer lige nu i Tyskland, Holland og Belgien, hvor de før har sejlet i gamle, konservative joller. På trods af dette, er der ikke noget land, der ligesom er de bedste. I gennemsnit over årene er det dog ret godt for Danmark, vil jeg mene. 

- Årets højdepunkt er klart VM. I 29er er VM åbent, og man skal ikke være specielt god. Der er 200 både, som efter nogle dage inddeles i puljer, hvor man derfor meget af tiden sejler mod andre på samme niveau. 

- Det er meget status quo, hvilket er godt, da der jo bliver færre og færre ungdomssejlere, så vi er godt tilfredse. Overordnet går det dog meget i bølger, da nogle skal på efterskole og i gymnasiet. Jeg vil skyde på, at vi pt. har 60 sejlere, som er meget aktive og er med til en del stævner. Da alderen spænder fra 14 til 24 år, er der jo også meget forskel på, hvor meget tid man har.

- Båden passer dog meget godt til de unge år, hvor man rigtig skal bruge sin krop. Den kræver sindssygt meget balance og ret meget mod. At lære at sejle 29er er ligesom at køre ethjulet cykel. For nogle lykkedes det, og andre må hoppe fra. Den er sværere at balancere end 49eren, og her er meget action i selv let luft. De fleste voksne sejlere vil ikke komme ud af havnen i en 29er.

Blå Bog 
Navn: Pierre Baad

Alder: 53 år 

Job: Blandt andet klassetræner i 29er og sportschef i Aarhus Sejlklub. 

Sejlklub: Aarhus Sejlklub

Pierre Baad er også far til 49er-sejler, Ida Marie Baad. Foto: Aarhus Sejlklub