Gå til hoved-indhold
Foto: Jan B. Hansen hjælper Helle Jespersen ud til startlinjen i Silverrudder 2014. Foto: Katrine BertelsenKapsejlads
Foto: Jan B. Hansen hjælper Helle Jespersen ud til startlinjen i Silverrudder 2014. Foto: Katrine Bertelsen

Quantum Sails sponsor på Danmark Rundt Singlehand

Sponsorerne begynder at melde sig til Danmarks nye og udfordrende solosejlads Danmark Rundt Singlehand. Quantum Sails bliver kapsejladsens navnesponsor.

Af katrine bertelsen |

Sejlloftet Quantum Sails har meldt sig som navnesponsor til årets nye udfordrende singlehandkapsejlads, Quantum Danmark Rundt Singlehand. Det skriver Quantum Danmark Rundt Singlehand i en pressemeddelelse.

– Vi er med fordi det er en fantastisk ide, og fordi det passer som fod i hose til Quantums nye slogan ”To the next challenge”, siger Jan B. Hansen fra Quantum Sails.

Sejladsen hedder nu Quantum Danmark Rundt Singlehand, og starter fra Skovshoved Havn d. 1. juli. Det er KDY og Skandinavisk Singlehandsejlerforening der  arrangerer sejladsen.

– Vi er begejstrede for, at så stort et navn i dansk sejlsport har lyst til at være med i denne sejlads. Vi er glade for den know-how der følger med, og vi glæder os til et langvarigt samarbejde, siger Jan Møller, en af arrangørerne af Quantum Danmark Rundt Singlehand – men der er stadig plads til flere sponsorer, tilføjer han.

Sponsor sejler selv med

Sejlmager Jan. B Hansen fra Quantum Sails skal selv sejle sejladsen, hans ambition er at blive første båd i mål.

– Jeg glæder mig, det bliver en stor oplevelse. Jeg har ganske vist sejlet Danmark rundt tre gange før, men det var med fuld besætning, så denne gang bliver anderledes, konstaterer Jan B. Hansen.

Jan B. Hansens hårdeste konkurrenter i klassen Large, bliver Anders Nyberg i en RM 1350 og Jens Als i BB 12 meter.

– Det bliver nok trætheden, der kommer til afgøre resultatet, men det bliver spændende, slutter Jan B. Hansen.

Der er 25 tilmeldte sejlere til sejladsen. I marts var der møde for deltagerne og deres shore-crew, hvor der blev diskuteret, justeret og de sidste detaljer blev aftalt.

Sejladsen starter d. 1. juli fra Skovshoved Havn, og er på i alt 646 sømil. Ruten er inddelt i seks etaper, den første går fra Skovshoved til Skagen. Herfra sættes kursen på Bønnerup Strand og derfra til Assens. Fra Assens går det videre via Gedser til Nexø på Bornholm. Nexø er sidste stopover-havn før målgang i Skovshoved.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader