Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var alle slags tilskuere til sejladserne i Oman. Foto: Lloyd Images

SAP-hold talte forkert - røg ned på femteplads

Gram-Hansen, Køstner og Lübeck tog 5. plads i Oman i Extreme Sailing Series. - Dum fejl koster andenpladsen, vi misforstod antallet af omgange på banen og taber mand i vandet, siger Gram-Hansen.

Af Troels Lykke |

Extreme Sailing Series kom godt fra start i Oman i den nye, langt mere underholdende, foilende GC 32er, der afløser Extreme 40 i år.

Vinder i det første stævne blev Oman Air, viser resultatlisten, først på en femteplads dukker SAP-holdet op med Jes Gram-Hansen og co.

Fra Oman forklarer rorsmand Jes Gram-Hansen i aftes til minbaad.dk:

- Vi har sejlet godt og haft god fart i båden. Det er en dum fejl, som koster os andenpladsen i Oman men vi misforstod antallet af omgange på banen og da vi første sidste sejlads så bliver vi først klar over fejlen da det er for sent og i et forsøg på at komme tilbage på banen mister vi så en mand i vandet. Derfor må vi udgå af sidste sejlads og mister andenpladsen. Det var super ærgerligt, vi havde andenpladsen i vores hule hånd.

Der er dog også plads til optimisme på SAP-holdet.

- Når det er sagt, så synes jeg vi har sejlet godt hele ugen hvilket lover godt for næste afdeling i Qingdao, Kina, siger Jes Gram-Hansen, der havde fartrekord lørdag i Oman, hvor SAP Sailing Analytics viser, at holdet var hurtigste båd med 29,3 knob. Der var vind mellem 3 og 9 m/sek.

SAP Extreme Sailing Team

Co-Skipper/Helm: Jes Gram-Hansen (DEN)

Co-Skipper/Tactician: Rasmus Køstner (DEN)

Mainsail Trimmer: Mads Emil Stephensen (DEN)

Headsail Trimmer: Pierluigi De Felice (ITA)

Bowman: Renato Conde (POR)

SAP-hold foilede 29,3 knob. Det var hurtigst i feltet i går lørdag.

Serien har fået ny vitalitet og aktualitet med den foilende GC 32.

Jes Gram-Hansen, der i dag bor i Schweiz, ser frem til sejlads i Qingdao i Kina om 39 dage. Foto: Tristian Stedman

Se relive fra lørdag:

 

<iframe allowfullscreen frameborder="0" src="https://www.youtube.com/embed/HcJQ9QysPo0" height="423" width="600"></iframe>
Motor
content-loader
content-loader
content-loader