Malene: Man glemmer ikke den svenske skærgård

I weekenden lykkedes det os at fange noget af den gode vind, mens solen var fremme. Da vi fredag aften sad under stjernerne, faldt snakken på de fantastiske ferier, vi har haft på båden. Nogle af vores bedste oplevelser sammen har vi haft ombord på det gode skib. For nogle år siden valgte vi at sejle til den svenske skærgård. Det var en drøm, vi længe havde haft, og vi var glade for at vejrguderne var med os den sommer, vi stævnede mod landet.

Der var hedebølge i Danmark det år, og svenskerne slog varmerekord. Derfor gik meget af tiden med at bade. Det var noget, der passede minimatroserne perfekt. De har sejlet, siden de var helt små og har fra starten været særligt glade, når den stod på badning fra båden. 

Vi har haft børnene med på båden, siden de var henholdsvis 14 dage og to år gamle. På et tidspunkt overvejede vi, om det var forsvarligt at sejle med så små børn. Ret hurtigt fandt vi ud af, at de forholdsregler, man tager på båden, ikke er meget anderledes end dem, man tager på land. Når man sejler med små børn, sætter man ambitionerne ned, ligesom man gør, når man på land tager på tur.

Når sommerferien står for døren, og det gør den heldigvis snart, så tager vi en tur til Sverige igen. Vi blev nemlig solgt til den svenske skærgård, som nogen havde forudsagt, at vi ville. 

Der er smukt i Sverige, og det tager ikke så lang tid at komme derover. Turen kan, afhængig af hvor i landet man sejler fra, gøres på nogle døgn. En udfordring kan være, at det sommetider er svært at slippe den ene fantastiske bugt for at sejle videre til den næste. Men måske gør det ikke så meget. Det må siges at være et luksusproblem, hvis man ikke når sin planlagte destination, fordi der var for smukt på vejen.

Svenskerne er gavmilde, blandt andet med størrelsen på is. Det er noget af det minimatroserne husker bedst, når de med funklende øjne fortæller om vores oplevelser i skærgården. På et tidspunkt lå vi for anker i en bugt ved en campingplads. Vi sejlede ind for at proviantere, og børnene fik nogle gigantiske is, der har sat deres spor i hukommelsen. 

Det er heldigvis ikke det eneste, de husker fra den tur. I næste sætning fortæller de om, hvor sjovt det var at hoppe i havnen på Hanö. Og de kan både huske historien om dragen, der hoppede fra ø til ø, og om jætten, der forsøgte at bygge en bro til fastlandet. 

Jeg har en tendens til at blive grebet af stemningen, når jeg besøger særligt smukke steder. Dengang vi sejlede i skærgården første gang var ingen undtagelse. Flere steder står de sødeste svenske huse og venter på, at jeg bliver gammel nok til bare at nyde livet, mens jeg passer en lille have i et sødt hus med en fantastisk udsigt.

Den svenske sommer byder på smil og solskin. Man bliver hensat til en særlig stemning og får lyst til at plukke bær og lave marmelade. Det kan være sin sag at gøre på båden, men så kan man jo nøjes med at smage på noget af det, de lokale har lavet og tænke sig til, hvor hyggeligt det bliver, når man engang får det lille hus og oceanerne af tid.

Min mand er lystfisker. Han har brugt en del timer på at stå med fiskestangen og kigge ud over vandet. På turen talte han ret meget om de store dejlige gedder, der bor under overfladen i det svenske. Vi havde været heldige at fange nogle torsk og et par hornfisk på turen, men kunne mærke, at der var noget, der trak i skipperen. 

På et tidspunkt kastede vi ankeret ved en lille ø, som vi sejlede ind for at udforske. Der kan gå mange timer med at gå og studere naturen – også med små børn. Skipper havde taget et par fiskestænger med, og der gik ikke længe, før der kom gang i dem. 

Mens han kastede linen ud over vandet, kunne børnene og jeg hygge os med at kigge på sten, filosofere over livet og nyde udsigten. Vi nåede også at komme med et par enkelte kloge bemærkninger, inden der var bid. En stor, flot gedde havde valgt at sætte kæberne i krogen, så om aftenen stod den på friskfanget gedde og masser af roser til skipper.

Noget af det bedste ved at sejle med børnene er, at man har god tid. Der er tid til at få snakket om ting, som det kan være en udfordring at finde tid til i hverdagen. Man har også tid til at lære dem nogle af de ting, der til hverdag er overladt til spejderlederen, skolelæreren eller andre voksne, mens man selv klarer nogle af de daglige pligter. 

På den lille ø i den svenske skærgård var der tid til at studere naturen, og vi fik syn for sagen, da børnene forsigtigt stak en finger i gabet på gedden for at mærke, hvor skarpe dens tænder er.

Heldigvis afskrækkede det dem ikke fra at bade på resten af turen, men de kiggede en ekstra gang, inden de hvinende hoppede i baljen.

Nu glæder vi os til, at det bliver sommerferie, så vi kan sejle ud på en lidt længere tur igen. Kursen bliver sat mod den svenske skærgård, når det bliver vores tur til at trække stikket ud og bare nyde livet. Måske blæser vinden os til nogle af de smukke danske kyster. Så tager vi derhen i stedet. Men. Som en ven fortalte mig, inden vi sejlede til skærgården første gang, så var der stor sandsynlighed for, at vi ville blive så glade for det, at vi aldrig kom videre. 

Den risiko var vi villige til at løbe. Det viste sig, at han fik ret. Skærgården har trukket i os, siden vi forlod den, og vi glæder os til at komme tilbage. Vores ambitioner, for hvor langt vi når, er sat ned i forhold til første gang, vi sejlede mod Sverige. Nu ved vi, at det kan være svært at slippe det ene smukke sted på vejen mod det næste.

God sommervind

Malene