Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Maxi 95eren Hope vejer 4,2 ton, og der var nok 3-4 tons vand om bord.

Nanna fortæller nu om Maxi 95 der næsten sank

Nanna Søeberg var omtrent 15 minutter fra at synke fornylig, da skrueakslen forsvandt ved Hundested, da hun sejlede med sin 12-årige datter.

Af Troels Lykke |

Vi har en Maxi 95 der ligger i Lynæs havn. I lørdags ville min datter, Laura, og jeg på overnatningstur til Rørvig.

Det ville blive god vind, og dét er perfekt til Maxi´en, forklarer Nanna Søeberg fra Lynæs Havn til facebook i dag.

Hun forklarer videre.

Søndag morgen vågnede vi til masser af Cumulus Nimbus skyer og regn i Rørvig, og hyggede os med at lave pandekager i cockpitteltet.

Vi tog af sted for motor over middag, i 10–12 m/s N/NV. Umiddelbart udenfor havnen satte vi storsejl samt genua, og slukkede motor.

Vi cruisede i medvind i starten, så halvvind, og omkring midtbøjen ved udsejlingen til Kattegat, skar vi op på kryds.

10 cm vand på dørken

Dér så vi vandet første gang – vel 5-10 cm på dørken om læ, 2-3 sømil til havnen. Vinden var så vi skulle krydse ind, så jeg tænkte, at nu vil jeg gerne hentes….

Jeg fik kontakt til min gode ven Bjørno på havnen, som prøvede at kontakte søredningen. Vi sejlede kystnært (jeg kender fjorden rigtigt godt), så jeg kunne sætte den på grund, og smide et anker om nødvendigt.

Søredningen havde lukket, så vi fortsatte på kryds. Jeg følte ikke at vores liv var i fare, så jeg kaldte ikke mayday.

Da motor var halvt under vand ville jeg alligevel prøve at starte den for ikke at skulle krydse ind, så jeg ringede til Bjørno og sagde, at nu har jeg taget 2 ekstra veste til hver op, jeg starter motor, hvis det går galt, så skal vi hentes!!

Brand i motor

Motor døde – først senere (heldigvis!!) fandt jeg ud af at der havde været brand i den… Nå, nu havde vi en meter vand om læ, vi vidste at vi ikke blev hentet, vi lå tungt, men vi sejlede fint.

Maxien er lidt et ”badekar” – tung og manøvrerer ikke så godt i let vind – men den sejler fint i god vind. Genuaen er til gengæld stor, og skal man krydse optimalt i båden, skal den hives helt hjem…. Så dilemma…

Mit valg blev at stille min datter på 12 år til rors, så jeg kunne hive genuaen hjem på de mange små kryds der skulle til. Hun har sejlet en del i de sidste 5 år, og har en rigtig god føling med vinden, men var lidt utryg…

Vi talte om pejlemærker, som : ”ser du træerne dér ca 90 grader styrbord, der skal stævnen pege imod efter næste vending” og sådan. Hun var så god og cool – jeg er verdens stolteste mor!

Mistede al styrefart

Vi gik ind i gamle havn på et hårdt kryds. Laura gik op i vinden, og jeg pillede storen. Så mistede vi al styrefart, og drev over i fiskebådene - hvor en hel flok søde mennesker ventede på at hjælpe os.

Vi fik med det samme 'Hope' sat på stropper i havnens manuelle kran, og løftet – men ak, kranen kan kun tage 5 ton. Hope vejer 4,2 ton, og der var nok 3-4 tons vand om bord…

”Hullet” kom dog lige fri før kranen protesterede… Havnefoged Morten troppede hurtigt op med 220 V lænsepumpe – lænsede i en hel time.

Power Marine stillede med 2 mand samme søndag aften – og fik reddet min motor….. Det viste sig, at vi havde mistet skruaksel, propel mv….

Så:

”Udkig til havbunden…” Tak til alle jer der hjalp! Båden er forsikret. Pantaenius hjælper og sørger for at vi kan sejle på sommerferie igen i år, fortæller Nanna Søeberg.

Nanna Søeberg undgik at måtte svømme i land, da båden tog vand ind meget hurtigt efter at skrueakslen forsvandt.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader