Rengør fribordet med toiletrens
Med en toiletrens fra det lokale supermarked kommer du langt. Minbaad.dk guider dig igennem det enkle - og billige - trick.
Tricket med toiletrens har spredt sig til store dele af sejlerdanmark. Minbaad.dk er nu hoppet med på vognen og har afprøvet tricket med fint resultat. Ikke al skidtet forsvandt, men et væsentlig hvidere fribord kom til syne.
Til en LM 27 var 1,5 toiletrens (ca. 1100 ml) rigeligt til én gang rens. Se enkel guide til rengøring her:
1. Påfør toiletrens
Først smøres toiletrens på fribordet. Minbaad.dk hældte blot al rensen i en spand, hvorefter det med normal vaskebørste blev smurt på fribordet. Lad rensen sidde i 10 minutter.
2. Skrub med børste
Efter 10 min. skrubbes fribordet med børste for at løsne det sidste skidt.
3. Skyl
Herefter skylles med vand - har du vandslange i nærheden, er det nu, den skal findes frem.
Er der stadig en del skidt tilbage på fribordet, kan projektet evt. gentages endnu en gang.
Herunder ses ændringen, da Minbaad.dk forsøgte sig med toiletrens. Vi påførte á to omgange:
Før rengøringen med toiletrens. Foto: Sara Sulkjær
Efter rengøringen med toiletrens. Foto: Sara Sulkjær