Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der sejles i J/80er til EM i Svendborg.

Matchrace-EM i Svendborg - Aschenbrenner favorit

12 hold fra 11 nationer kæmper, når EM i Matchrace bliver sejlet i Svendborg fra 11.-14 august i J/80er. KDYer Joachim Aschenbrenner, 8 i verden, er blandt favoritterne.

Af Troels Lykke |

Blandt mandskaberne vil der være flere skippere, som fornyligt har vundet mesterskaber i matchrace.

Den regerende danske Ungdoms Europamester Joachim Aschenbrenner vil blive udfordret af sidste års Ungdoms Europamester Markus Rönnerg fra Finland. En dyst som tilskuerne vil kunne følge på tætteste hold fra tilskuerpladserne, som ligger lige ud til banen i det smalle og strømfyldte Svendborg Sund.

- Danske  har netop vundet Ungdoms Europamesterskabet, og stiller op til EM i Svendborg. Det bliver rigtig spændende at se om der kommer nok en pokal i skabet.Sidste års Ungdoms Europamester Markus Rönnberg fra Finland stiller ligeledes til start, så det skal nok blive spændende, fortæller Kjeld Hansen fra Svendborg Sund Sejlklub.

Deltagerlisten er nu klar, sidste hold der er kommer med er fra Litauen:

Navn

Nationalitet

Ranking ISAF

Joachim Aschenbrenner

DEN

8

Mati Sepp

EST

15

Pierre RHIMBAULT

FRA

17

Antti Luhta

FIN

24

Marek Stanczyk

POL

25

Markus Rönnberg

FIN

26

Max Trippolt

AUT

36

Nelson Mettraux

SUI

42

Felix Oehme

GER

47

Valerio Galati

ITA

55

Kim Kling

SWE

91

Raimondas Siugzdinis

LTU

382

Der skal sejles i bådtypen J80 hvor besætningen er i alt 4 personer. Indkvartering sker på Hotel Christiansminde, hvorfra der er udsigt til baneområdet på Svendborg Sund, lige ud for Christiansminde.

- Frivillige fra Kongelig Dansk Yachtklub og Svendborg Sunds Sejlklub er i fuld gang med forberedelserne og arbejder på at alt er klar til den 10. August hvor der er træningspas for deltagerne, fortæller Kjeld Hansen.

Tirsdag den 9. august testes grejet i forbindelse med afviklingen af den Fynske "Kommunedyst", hvor de Fynske toppolitikere skal sejle om håneretten det følgende år.

Begge klubber fylder 150 år

- Bag kulisserne ligger der/ er der 300 års foreningserfaring, som op til stævnet trækker i trådene for at lave det perfekte stævne for sejlere og tilskuere. Frivillige fra sejlklubberne KDY og SSS, som begge i år har 150 års jubilæum, leverer begge hundredvis af timer før, under og efter stævnet, forklarer Kjeld Hansen.

De frivillige er godt støttet af sponsorerne:

Hovedsponsor er Fynske Bank, AUDI og Hotel Christiansminde, samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Endvidere støtter SvendborgEvent Svendborg, Sport Event Fyn og Sportevent Danmark stævnet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader