Contendere i Kiel - danskere tog alt
Succes i Kielerugen. Søren Andreasen fra Hellerup vandt. Derefter fulgte Jesper Nielsen fra Aabenraa og Jacob Kristensen fra Hellerup. - Forholdene var som i Hellerup, siger Andreasen.
Søren Andreasen vandt blandt 38 Contendere i Kiel, heraf var 13 danske. Om forholdene, siger han i en pressemeddelelse fra Kielerugen.
- Der var mange pust, hvilket minder mig om vandet hjemme i Hellerup, men jeg var stærk på halvvindsbenene. Jeg var aldrig langt foran og jeg rundede aldrig topmærket først, siger Søren Andreasen, tidligere verdens- og europamester i klassen.
Søren Andreasen vandt med seks førstepladser, og tre andenpladser. Så kan det næsten ikke gøres bedre.
Om de øvrige danskere forklarer han til minbaad.dk:
- Jesper (Nielsen) er en god sejler, tidligere E-jolle danmarksmester, og har reelt bare skulle omstille sig til Contender. Jacob er min sparringspartner, så han er blevet bedre ved hård træning. Det var afgjort inden sidste sejlads, så Jesper og jeg gav fif's til Jacob inden starten. Dem fulgt han og vandt sidste sejlads. Og sikrede sig dermed 3 pladsen. Det var fedt at se, fortæller Søren Andreasen.
Søren Andreasen gjorde alle andre til statister i sit Kieler-show.