Marex Sun Cruiser 310: Alt er meget bedre
Det fortæller importør af den norske båd, Henrik Reese, om bådtypen, der er bygget siden 1988 og har solgt 630 styk. Du kan se den på Hanseboot til september.
- Marex Sun Cruiser 310 er den samme, men alt er bare blevet meget bedre. Det er en kombineret daycruiser og feriebåd i en båd. I cockpittet finder man en stor siddegruppe, som hurtigt og nemt kan ombygges til en stor solseng. Siddegruppen er så stor, at den sagtens har plads til, at ti personer kan sidde rundt om bordet, forklarer Henrik Reese fra ReeseMarin i Aabenraa, om båden til 1,67 mio. kroner, godt udstyret.
Rorsmanden sidder godt på et dobbeltsæde, og konsollerne er praktisk placeret lige bag ved rattet.
Der findes et sæde til en passager i bagbord side. Helt agter findes en stor badeplatform, og Marex Sun Cruiser 310 har ligesom Marexs øvrige modeller store opbevaringsrum agter, hvor fendere og andet udstyr kan placeres.
Båden kan ses til september på udstilling enten i Norge eller på Hanseboot i Hamborg.
Marex Sun Cruiser 310
Længde 9.46 m
Bredde 3.24 m
Dybgang 1.07 m
Vægt 4.500 kg
Kahytter 2
Dieseltank 500 L
Septiktank 150 L
CE kategori B
Ståhøjde under kalechen 2.12 m
Ståhøjde forkahyt 1.91 m
Ståhøjde midterkahyt 1.91 m
Fart Kommer an på motorstørrelse ca 25-30 knots
Pris med udstyr 1.675.000 kr.
Forhandling www.reesemarin.dk
God mulighed for at nyde solen, når kalechen er skubbet tilbage.
Sådan bliver Marex 310 indrettet.