Gå til hoved-indhold
Går du på grund må du nu starte motoren uden at  du bliver nødt til at udgå i Classic Fyn Rundt. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Går du på grund må du nu starte motoren uden at du bliver nødt til at udgå i Classic Fyn Rundt. Lige nu er der 86 tilmeldte både. Foto: Troels Lykke

Overlev nu tyvstart i Classic Fyn Rundt

Classic Fyn Rundt udnytter nu kapsejladsreglernes skønsmæssigge straf, en såkaldt Discretionary Penalty. En anden håndsrækning er ved grundstødninger. Start går i Kerteminde den 3. juni.

Af Troels Lykke |

I 2016 tilføjer Classic Fyn Rundt to ting til sejladsbestemmelserne, som skal gøre oplevelsen ved at deltage i sejladsen rundt om Fyn fra Kerteminde til en ekstra god oplevelse.

Den første er at hvis du tyvstarter, kan du alligevel fuldføre. Normalt udgår man fra en sejlads hvis man tyvstarter og ikke retter sin fejl.

- Det kan være svært at vende rundt, når der er 40 store både på linjen, så Classic Fyn Rundt har udnyttet kapsejladsreglernes mulighed for at anvende en skønsmæssig straf, en såkaldt Discretionary Penalty, en DPI. Det betyder at en sejler der tyvstarter, og ikke retter sin fejl får en straf på 1 time, lige som i gamle dage. Men bliv nu ikke fristet, siger stævneleder Eivind Skaalum, der også er dommeruddannet.

Hvis man fristes over evne og alligevel får en fordel, kan protestkomiteen straffe en båd yderligere. Det er ment som en håndsrækning til en sejler, der kommer til at tyvstarte ved et uheld.

Den anden håndsrækning - grundstødning

En anden håndsrækning får sejlerne i sejladsbestemmelsernes paragraf 12, hvor det er anført at hvis man går på grund, må man anvende motor til at komme flot igen under nogle nærmere omstændigheder og alligevel kunne fuldføre sejladsen.

Der er en anvendelse af kapsejladsreglernes 42.3 (I) der gør dette muligt.

- Meningen er at alle skal have en god oplevelse og få et resultat som belønning for sine anstrengelser, uanset om man rammes af uheld som grundstødning eller kommer til at tyvstarte, forklarer stævneleder Eivind Skaalum.

Læs mere om Classic Fyn Rundt

Motor
content-loader
content-loader
content-loader