Gå til hoved-indhold
Udstyr
Minbaad.dk interviewer Torben Elbek og Morten Larsen.
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Ultralyd skal erstatte bundmaling - forsøg i Vejle

Fire både testes de næste måneder på fire sejl- og motorbåde af importør Torben Elbek. Ultralyde dræber algerne, lover spansk producent Toscana, der har testet Duma siden 2013.

Af Troels Lykke |

Bundmaling tager tid at påføre. Bundmaling sviner miljøet. Det vil en spanske producent Toscana med mærket Duma gøre op med, viser denne video

For 19.800 kroner kan du købe et lille transducer, der sender lydbølger 20 centimeter under vandet på både op til 25 meter. Lydbølgerne høres svagt.

Importør af Torben Elbek fra Vejle er forsigtigt og vil ikke sende produktet på markedet før efter bådudstillingen i Fredericia til februar 2017.

Forinden vil han udføre en test i Vejle Lystbådehavn hen over sommeren.

Testen foregår på 4 både:

 1. Gammel Nimbus sejlbåd - uden transducer og uden bundmaling.
 2. Baja powerboat - uden transducer og uden bundmaling.
 3. Baja powerboat - med transducer og uden bundmaling.
 4. IMX 40.  Med transducer og uden bundmaling. Kun behandlet med Hempels lightprimer.

- Alle fire både kommer op for inspektion omkring 1. juni. Og det er planen at løfte bådene cirka én gang om måneden resten af sæsonen. Testen udføres i samarbejde med Vejle Lystbådehavn, som har vist meget stor interesse i sagen, af miljømæssige årsager, siger Torben Elbæk til minbaad.dk.

Det virker - siger producent

Han tror på produktet, men er også skeptisk.

- Jeg vil gerne se det med mine egne øjne før jeg sælger produktet, selvom den spanske producent siger det virker. Det er et såre simpelt produkt, det er også brugt i swimmingpools, søer, kraftværker og ultralydene slår algernes skal ihjel og så er der ingen begroning. Hvis det virker kan man også bruge det på slæbesteder herhjemme, forklarer Torben Elbek.

En mindre station, der kører på 68 watt, svarende til en 60 watts pærer, sørger for at levere strøm til ultralyden, der placeres 20 centimeter under vand. Strømforbruget koster cirka 500 kr. årligt.

Den kan enten sættes på en flydebro eller på fenderlignende pude foran båden. Systemet har en levetid på 20 år, lover producenten af Duma.

Se video af transducer i aktion

Her foran en IMX 40 i Vejle havn testes Duma-transduceren lige nu.

Her ses transduceren foran Morten Larsens IMX 40.

IMX 40 - klar til test. Nu er den i vandet.

IMX 40erens skrue skal gerne være fri for alger efter ultralyde slår alger ihjel.

Nimbus klar før test. Bådene kom i vandet for en uge siden.

Torben Elbek, 52, ses her i Aarhus, hvor systemet blev demonstreret for minbaad.dk. Foto: Troels Lykke

Læs mere om det spanske algedræber-system

Motor
content-loader
content-loader
content-loader