Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Båden bliver nu kørt til Aarhus, hvor den skal restaureres. Foto: Toke Martins

Båd fra 1913 saves IKKE midt over - kæmpe interesse

Aarhus-sejler var den heldige vinder af sejlkutteren fra 1913. Konstrueret af Anton Witt konstrueret og Sofus Weber bygget. 20 ville have båden, over 100 spurgte på den, flere ville betale.

Af Troels Lykke |

Toke Martins Sejlkutter fra 1913 overlever. Det fik minbaad.dk garanti for i går, da vi talte med dens ejer Toke Martins, 21-årig håndværker.

Han og broderen Jon tog imod et seriøst afhentningstilbud fra Niels Ravn fra Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers og fra Ålekvassen i Aarhus, der vil genopbygge båden.

- Den bliver hentet på en lastvogn en af dagene, vi kan ikke have båden mere her på en firmagrund i København, siger Toke Martins, der blev kimet ned, efter artiklen røg på minbaad.dk.

- Det har været overvældende, der har ringet langt over 100, der spurgte til båden og 15 var seriøse og nogle ville endda give penge for båden, men det ville vi ikke tage imod, forklarer Toke Martins, der har en forklaring på den store interesse, hvor over 20.000 har læst om båden her på sitet.

Folk ville ikke have den blev savet over

- Båden er jo et klenodie, som folk ikke vil have skal saves midt over, siger Toke Martins om båden, der blev bygget i Svendborg for over hundrede år siden.

Toke Martins nåede at have båden i to år, men kom aldrig ud at sejle, efter han købte den i Roskilde for 13.000 kroner.

Han og broderen nåede at gøre forskellige ting ved båden, der dog stadig trænger til en kærlighed hånd, der skal vel bruges materialer for 30 - 40.000 kroner.

- Båden skal have ny rorstamme, dæk skal skiftes, sejlene skal repareres og den skal have ny mast på, spanter og bundstokke skal laves fra bunden, alt sammen noget der tager tid. Båden fik glasfiber på skroget for 50 år siden, det var den billigste løsning. Apteringen i båden er helt fin, virkelig fin, siger Toke Martins.

Toke Martins på 21 år, synes at båden var for stor en mundfuld. - Den kræver mange hænder, siger han.

Joy skal have skiftet dæk og meget andet. Også rorstamme, ny mast, nye bundstokke og spanter og meget andet.

Der er nok at gøre for Aarhus-sejlerne nu.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader