Min nye gast er 3 måneder gammel, en kattekilling, som skal bo og sejle med mig. Hun lyder nogle (få) gange navnet Tiger. Det er i hvert fald det, jeg kalder hende. Tiger, for hun har de fineste tigerstriber, og hun er mindst lige så modig, i hvert fald givet sin alder, som os andre.
Vi prøver at opdrage lidt på hinanden. Jeg skal ikke afgøre, om det er professoren eller tigerdyret, der lykkes bedst.
Jeg prøver at forklare hende, at hynderne og mastestøtten ikke er kradsetræ, men at kradsetræet er. At borde er no go for små tigerdyr. De elementære ting om input og output var næsten på plads fra begyndelsen.
Hun prøver at forklare mig, at tryghed, kæleri, mad og legetøj er vigtige ting. Men der er dog også miaver fra hende, som jeg ikke kan tolke, selvom jeg har slået op i Google Translate.
Hendes måde at opdrage mig på er, at hvis jeg gør noget forkert, så trækker kvinden sig og sit nærvær væk. Det virker.
Sikke en energi og nysgerrighed! Først sluppet løs i kahytten nogle dage. Alt blev lugtet til og rørt ved. Og bekæmpet, ofte med frontalangreb. Sejlersko f.eks. – især dem med lædersnørebånd.
Men en klog lille tiger fandt sig også gemmesteder bag hynder og ryglæn mm. Hvor man kan skjule sig, når virkelige fjender viser sig. Til dem hører et af mine stygge våben: Støvsugeren. Hun har dog ikke været så slem, at jeg har haft den fremme i opdragelsesøjemed.
Kildrende slemt
Efter et par dage kom hun ud i cockpittet (kalecheoverdækket). Cockpit på både stod der vist ikke noget om i den lille medbragte tigerhjerne.
Så det gjaldt om at finde de hemmelige og mørke steder dér også, hvor man kan gemme sig. Men hun klarede det. Bl.a. i de rum, som sejlere fejlagtigt bruger til at lægge spilhåndtag, handsker og øldåser.
Cockpittet er også interessant, fordi der er mange stykker tovværk og især nedadhængende sådanne, som man kan bide i. Hun har prøvebidt storskødet, og jeg tror, at hun anerkendte det som bideobjekt, måske til senere gennembidning. Men hun har så travlt nu, at det vist må vente.
Så er det det med at komme uden for cockpittet. Jeg rullede en dag op for den verden. Uha, hvor spændende at se på, men man ville ikke gerne derud.
Stillede sig på fuldt strakte bagben og kiggede på den. Dagen efter drev nysgerrigheden hende ud på det lille agterdæk. Først to poter og så fire. Det var kildrende slemt.
Tænk at se havet for første gang! Selv Hundige inderhavn er forbundet med de store steder, Frederiksholms Kanal, Kattegat, Stillehavet. Så måtte hun dog også springe ned i kahytten igen for at hente mere mod.
To poter ude.
To poter på fenderlisten. Nu er det far, der er bange.
Parat til at forsvare sig
Jeg så, hun kiggede op og tænkte allerede på en fiks bemærkning til teksten her:
”Nu har hun opdaget, at hendes hus har en mast”. Men så kiggede jeg også op og så …. to store og sorte krager, der sad på hvert sit sallingshorn og kiggede lige på os. Jeg så pludselig Hitchcocks film ”Fuglene” med små kattekilling-øjne. Så de to potentielle dræbere - med kroppe på størrelse med Tigers og et endnu større vingefang.
De fløj ganske vist bort, da de så over-killingen = mig, inden jeg kunne fotografere dem. Den ene undveg til en større nabobåds øverste sallingshorn. Her fik jeg et billede, der dog ikke kan vise, hvor truende de to så ud på vores sallingshorn og med vore øjne.
Et øjeblik efter kom en lavtflyvende kamikaze-måge forbi – igen en krop på Tigers størrelse.
Nu var der ingen lille legesyg killing. Ingen flugt i kahytten. Kun angste små kampøjne, parat til at forsvare sig og måske os. Jeg er stolt af dig, Tiger!
Rapport følger om kommende farer og sejre.
Billedet er taget af en førende Hollywood fotograf. Har så været i PhotoShop for at fremhæve Tiger-farverne. Foto her og ovenfor: Bøje Larsen