Reese Marin får Børsens Gazelle-pris
Børsen har kåret Reese Marin i Aabenraa som Gazelle virksomhed 2016. - Prisen beviser rettidig omhu, da jeg for fem år siden begyndte et generationskifte, siger Henrik Reese til minbaad.dk.
Det handler om at øge væksten. Udvælgelsen af gazellerne foretages af Greens Analyseinstitut, og kriterierne bygger på data fra Erhvervsstyrelsen. En gazelle-virksomhed vokser kontinuerligt og fordobler sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår.
Og netop det har Reese Marin gjort, da de nu har fået Hanse-bådene ind. I forvejen sælger firmaet Dehler. På motorbådssiden sælger Aabenraa-firmaet motorbådene Targa og Marex. Derudover sælger firmaet en del brugte både.
Fremgang i fire år
Henrik Reese siger til minbaad.dk om prisen:
- Det er lykkes os tre i Aabenraa at bevise fremgang i fire år og vi er mere end klar til de næste fire. Det her giver mig et personligt bevis på rettidigt omhu, da jeg for fem år siden begyndte et generationskifte i et nyt Reese Marin Aps, hvor Kasper Reese på 29 år har 40 procent og Michael Hohmann på 46 år har 20 procent, mens jeg har 40 procent af ejerskabet.
Men der har været hårdt arbejde.