Gå til hoved-indhold
Nørregaard og Viborg havde grejproblemer og måtte senere udgå efter flere kæntringer. Foto: Dansk SejlunionKapsejlads
Nørregaard og Viborg havde grejproblemer og måtte senere udgå efter flere kæntringer. Her er en af dem.

World Cup: 49er og Nacra 17 i grej-problemer

Blæsende dag i Frankring med flere aflyste sejladser og spilerkæntringer. Kun 13 af 33 Nacra 17-besætninger kom i mål. Læs Saras update om OL-sejlerne.

Af Sara Sulkjær |

Nacra 17-sejlerne Allan Nørregaard og Anette Viborg nåede knap på vandet til førstedagen af World Cup-stævnet i Hyéres, Frankring, inden de atter måtte vende kursen mod fast grund igen. 

Deres beambolt kunne ikke presses længere ned og måtte derfor skiftes ud på landjorden, hvilket betød, at teamet kom 20 sekunder for sent over startlinjen. Det holdt dog ikke sejlerne tilbage på banen: 

- Der kommer kæmpe tryk, og vi har vovet pelsen og sat spileren... Så vi kæntrer big time, bum, op igen, men vi kan ikke holde båden oprejst og kæntrer fire gange i vilde, kaotiske styrt, skriver Viborg på holdets Facebookside

Det resulterer i, at besætningen må udgå af dagens sejlads - sammen med 19 andre af de i alt 33 startende både. Der bliver ikke afholdt yderligere sejladser grundet for megen vind. 

Warrer og CP booster selvtilliden 

Det var dog ikke kun i flerskrogsklassen, at der var problemer. Også Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck må udgå inden tredje sejlads grundet grejproblemer. 

- Ærgerligt uheld lige oven på en ellers vellykket anden sejlads, hvor Jonas og CP fik boostet selvtilliden ved at gå i mål lige foran Burling/Tuke (NZL), der er ubesejrede i klassen gennem de seneste 25 stævner..., skriver Sejlerlandsholdet på Facebook

Besætningen snuppede dog en 7. og 2. plads i de første to sejladser og ligger derfor på en samlet 5. plads. 

Halvsyg Rindom

Den forsvarende VM-bronzevinder, Anne-Marie Rindom, må til stævnet taget til takke med trænermakkeren, Sarah Gunnis, båd, da hendes egen blev påsejlet under gårsdagens træning. 

Samtidig døjer Rindom med lidt sygdom i kroppen, hvilket også afspejler dagens serie på en 11. og 22. plads, som sikrer en øjeblikkelig 16. plads til stævnet. 

Jonas Høgh-Christensen sejlede sig til en samlet 10. plads efter en henholdsvis 9. og 11. plads i dagens to sejladser. 

Aflyste sejladser i 49erFX

Jena og Katja i 49erFX måtte tage en dag på landjorden, da sejladserne i deres klasse blev aflyst grundet den kraftige vind. 

I Laser ligger Michael Hansen på en 30. plads, mens Sebastian Fleischer er nummer 31 i RS:X Men og Lærke Buhl nummer 38 i RS:X Women. 

Stævnet sejles frem til søndag, hvor der afsluttes med medal race. Læs mere om stævnet her og se resultatlisten her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader