Se sejlerne relive i Palby Fyn Cup
Topsejler Niels Kinch og Troels Lykke fra minbaad.dk fulgte de 301 både i Palby Fyn Cup fra Bogense mod Fyns Hoved . Tysk Soto 40 med prof-sejler Radich er helt fremme.
God stemning i Bogense lige nu. Vejrudsigten er fin, der loves vind af Anders Brandt fra TV2 Vejret, der på skippermødet fortalte at han ville give en kasse øl til sejlerne hvis vejret holdte sig på mellem 0 og 8 m/sek.
Det fortalte den kendte vejrvært på skippermødet. Noget der skabte jubel for de 1500 sejlere, der lyttede med da stævneleder Poul Erik Nielsen bød velkommen og fortalte at der sejles styrbord rundt i år i Palby Fyn Cup, hvor starten går kl. 11 for de mindste både.
Prof-sejler fra America's Cup, Jesper Radich fra Helsingør, er træner og sejler for et tysk Soto 40 hold. Holdet er sandsynligvis første kølbåd i mål. Eller bliver det en Landmark 43 fra Nyborg, en Farr 40 fra KDY eller Essex Girl 47. Fotos: Troels Lykke
Baneleder er Michael fra KDY. Tyvstarter man og vender ikke om diskes man, fortæller han. Det var der en der gjorde i dag.
Peter Lang, OL-bronzevinder fra 2012, sejler i den nye Dragonfly 25. - Det er vigtigt at rense bunden før start, siger sejleren, der var med i Sydney Hobart lige efter jul. Han havde både en klud og sandpapir med.
Girlpower på Dragonfly 32. Fra venstre: Sofie Slotsgaard, Stine Quorning, Line Just, Lin Cenholt og en gast vi ikke har navnet på endnu.