Gå til hoved-indhold
Rasmus Køstner tv, og Jes Gram-Hansen har svært ved at komme på podiet i år. Foto: Lloyd ImagesKapsejlads
Rasmus Køstner tv, og Jes Gram-Hansen har svært ved at komme på podiet i år. Foto: Lloyd Images

Gram-Hansen VIL på podiet

Men det er kun sket en gang i år. Den nu 45-årige prof har nu en del fjerdepladser i Extreme Sailing Series. Senest på Madeira, her lavede Jes Gram-Hansen fire førstepladser og fire tyvstarter.

Af Troels Lykke |

En af Danmarks bedst betalte profsejlere, Jes Gram-Hansen, der ejer SAP Extreme Sailing Team, der opererer med et tocifret millionbudget over tre år, kæmper for at komme på podiet i den prestigefulde Extreme Sailing Series.

På Madeira blev det nemlig atter til en fjerdeplads med ejeren, Rasmus Køstner, der også kommer fra Aarhus.

Tre gaster er yderligere om bord på GC 32eren. Vinderen på den portugisiske ø var det de tidligere America’s Cup-vindere, Alinghi, der strøg til tops med første- og andenpladser.

Dog ikke i en sejlads, hvor de blev sejlet ned af en modstander, så masten i kulfiber knækkede på de ultra lette fartmaskiner, GC 32er, der  sejler over 50 km/timen, når den foiler så de to skrog løftes ud af vandet.

Fire danske førstepladser - og fire tyvstarter

Det blev dog ikke til hurtige hastigheder, da vinden var let på Madeira. Kun 14 ud af 24 planlagte sejladser blev gennemført. Og i dem præsterede Jes Gram-Hansen fire førstepladser, hvilket vidner om potentiale til en top tre placering. 

Jes Gram-Hansen, der i går fyldte 45 år og tidligere har sejlet i America’s Cup som rorsmand, forklarer om holdets mindre krise om at komme på podiet, noget der i seks stævner kun er lykkedes en gang i år i Cardiff i Wales.

Til Stiftstidende og minbaad.dk forklarer sejleren, der nu bor i Schweiz.

- Når vi starter dårligt og er nede i feltet, har vi svært ved at sejle os op, modsat de tre andre hold Alinghi, Oman og Redbull. Det er selvfølgelig noget vi analyserer på for at undgå, men det er især ved mærkerundingerne, at vi laver fejlene på de små baner, hvor det går utroligt stærkt, siger Jes Gram-Hansen.

Han forklarer, at det også har været dyre point med fire tyvstarter. Men han slår fast at farten i båden er god.

- Vi sejler lige så stærkt som de førende hold, derfor havde vi også flest førstepladser i stævnet, sammen med Redbull-holdet, siger Jes Gram-Hansen, der nu gør klar til næste stævne i Portugal om 14 dage.

Sponsorkontrakten med den tyske koncern SAP udløber ultimo 2017. Holdet har også den danske sejler Mads Emil Stephensen om bord, han ses her som nummer to fra venstre. Foto: Tristan Stedman/SAP

Motor
content-loader
content-loader
content-loader