Gå til hoved-indhold
Warrer og CP er i øjeblikket bedste, danske båd i Hyéres. Foto: Dansk SejlunionKapsejlads
Warrer og CP er i øjeblikket bedste, danske båd i Hyéres. Foto: Dansk Sejlunion

World Cup: Fem danske både i top-10

Både Warrer og CP, Rindom, Jena og Katja, Høghen samt Nørregaard/Viborg i Nacra er blandt de 10 bedste i Frankrig. Bedste danskere er 49er-besætningen, som ligger 3'er.

Af Sara Sulkjær |

Tredjedagen til World Cup'en i Frankrig blev en noget blandet affære set med danske øjne. 

I svag vind lykkedes det Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck at holde fast ved gårsdagens tredjeplads:

I de meget lette vindforhold fredag blev 49erne sendt i havn efter to af de tre planlagt sejladser. En 22'er og en 3'er blev det til, hvilket faktisk var fjerdebedst blandt bådene i top-10, forklarer Sejlerlandsholdet på deres Facebookside.

Dermed rykker besætningen endnu tættere på 2. pladsen, som i øjeblikket besiddes af australske William og Sam Philips. Det betyder samtidig, at besætningen lige nu ligger til at opfylde OL-kravet om en placering omkring top-10. 

Otte pladser frem i Nacra

Det var dog Nacra-sejlerne, Allan Nørregaard og Anette Viborg, der stod for dagens bedste, danske sejlads. Med en 1., 4., 9. og 7. plads rykker de otte pladser frem i klassementet og befinder sig dermed på en øjeblikkelig 9. plads. 

Ligeledes kunne Jonas Høgh-Christensen i Finnjollen glæde sig over at vinde dagens anden sejlads. I første sejlads sejlede han dog en 15. plads, hvilket placerer ham som samlet 6'er. 

Efter to prikker i gårsdagens sejladser, ramte Anne-Marie Rindom igen landjorden med en 22. plads i første sejlads. Anden sejlads blev dog noget bedre for Laser Radial-sejleren, som sikrede sig en 6. plads og dermed ligger 5'er samlet. 

Leverpostej i 49erFX

- Leverpostej... Det er sådan, vi har defineret dagen i dag. Middelmådig, men noget der kan bruges!, skriver Jena og Katja på deres Facebookside. Efter en serie på 5, 17, 7, 7 i 49erFX, ligger besætningen nu på en samlet 4. plads. 

I Laserjollen havde Michael Hansen sin bedste dag hidtil med en 15. og 32. plads, hvilket sikrer ham en samlet placering som nummer 30. Sebastian Fleischer i RS:X Men ligger 26, mens Lærke Buhl-Hansen er 35 i RS:X Women. 

Morgendagens sejladser er de sidste, inden medal race sejles søndag. 

Se hele resultatlisten her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader