Malene: Sådan får du råd til langfart

Svaret er enkelt. Det koster, hvad du har.

Selvom jeg kan huske, hvor irriterende det var, minder svaret jeg nu giver videre på mange måder om det, jeg i sin tid fik af en erfaren sejler, da jeg spurgte, hvad det kostede at have en båd.

Dengang på skolebåden syntes jeg, det var et ret irriterende svar. Jeg ville have foretrukket at få et beløb, som jeg kunne have forholdt mig til. Men efterhånden som årene er gået, har jeg flere gange give den erfarne sejler ret. Det koster alt, hvad vi kan undvære at holde det gode skib sejlende.

Nogle gange (eller rettere hver gang) vi går forbi en marinebiks, bliver vi lige nødt til at gå ind og se, hvad de har på hylderne. Mange gange kommer vi ud med en del uundværlige (u)nødvendigheder, der forsøder tilværelsen til søs. 

Sådan var det også dengang, vi sejlede på langfart. Og fænomenet er ikke lokalt. Mange af vores udenlandske sejlervenner smilede genkendende, når samtalen under stjernerne faldt på udstyr til båden.

Jeg har desværre ikke nogen formel for, hvor meget man skal sætte af, når man har besluttet sig for at bytte den almindelige hverdag med arbejde og institutioner ud med det frie liv, der byder på store oplevelser og god tid til at lade blikket glider ud over horisonten.

Beløbets størrelse afhænger 100% af den besætning, der er ombord. Hvad der skal til kan svinge meget fra besætning til besætning. Ligesom der kan være forskel på, hvor meget der skal til for at få en hverdag på land til at fungere, kan der være stor forskel på, hvad man skal bruge, når man sejler på langfart. 

På vores båd brugte vi f.eks. en del penge på is og forlystelsesparker. Til gengæld var der kun sat lidt af til at gå ud og spise, fordi vores børn var to og fem år gamle dengang, vi stævnede ud. 

Hvis der ikke findes en formel, hvad gør man så?

Dengang min mand og jeg besluttede os for at sejle på eventyr, lavede vi et budget for turen. Vi undersøgte, hvad andre, der havde sejlet samme rute, havde brugt, og justerede beløbet til vores besætning. 

Det blev et interessant studie. Vi fandt nemlig ud af, hvad vi havde brug for og blev opmærksomme på, hvor mange gange vi købte ting, som vi egentlig ikke behøvede. Hvis du skal spare sammen til en længere tur, kan du starte med at besvare disse spørgsmål:

• Hvad er dine/besætningens behov?

• Hvad koster det der, hvor du vil sejle? 

• Hvordan kan du/I skaffe pengene?

Når man sparer sammen til at tage på langtur, bliver det lettere at vælge det unødvendige fra. Mange overvejelser bliver f.eks. overflødige, når man skal vælge, om man vil have nyt tøj eller bruge pengene til at tage på eventyr for.

Til et foredrag min mand og jeg holdt i Aarhus for nogle år siden, fortalte en ung langturssejler, at hans budget var på 3.000 kr. om måneden. Det efterlod ikke meget luft til luksus, men som han sagde med et stort smil på læberne, kunne han ikke lade være. 

Det kan tage tid at spare sammen til at tage på eventyr. Men det behøver ikke være skidt. Måske har man brug for at lære noget, inden man føler sig rustet til at stævne ud. Dengang vi besluttede os for at sejle på langfart, vidste vi fra starten, at der ville gå nogle år, før vi kunne stævne ud. 

Det var på mange måder helt fint. Dels havde vi god tid til at få finansieret turen. Dels havde vi tid til at blive dygtige nok til, at vi syntes, det var ansvarligt at sejle afsted.

Det vigtige, når man stævner ud på (kortere eller) længere sejlture, er, at man sørger for at have det, man har brug for ombord. Det kan virke unødvendigt, men det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad det er, der er vigtigt, for at man har det godt. 

Folk griner altid, når jeg fortæller, at man skal huske at have den gode hovedpude med, billederne af familie og venner, den lille dims der altid får smilet frem, eller noget andet der betyder noget. Men det er vigtigt. 

Ud over sikkerhedsudstyret er indholdet af den hyggelige skuffe og slikskabet noget af det vigtigste ombord på vores båd. De ting der gør, at vi kan holde humøret højt hos hele besætningen, når det på et tidspunkt måske bliver hårdt, og der er lidt for langt til land.

De fleste af de langturssejlere, vi har mødt, er helt almindelige mennesker. Langt de fleste af dem, der gør langturssejlerdrømmen til virkelighed, har helt almindelige indkomster. 

Min mand og jeg havde hverken imponerende opsparinger eller aktieposter, da vi besluttede os for at sejle på eventyr. Til gengæld havde vi et brændende ønske om at sejle ud og se, hvad der gemte sig bag horisonten. Det blev en af de bedste investeringer, vi nogensinde har lavet.

God vind