Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
646 sømil, med start og slut i Skovshoved.

Quantum Danmark Rundt Singlehand starter fredag

- 22 sejlere arbejder på højtryk, fortæller Jan Møller, en af initiativtagerne. Første start for små både går fredag kl. 20 i Skovshoved mod Skagen, derefter følger to starter hhv. 12 og 24 timer senere.

Af Troels Lykke |

En uges tid omtrent tager Quantum Danmark Rundt singlehand, forventer en af initiativtagerne til sejladsen, Jan Møller, der udgør ledelsen med Erik Venøbo, hvor også KDY står som arrangør af den nye kultsejlads, hvor sejlerne udfordres på søvn og godt sømandsskab.

- De større både vil efterhånden indhente de mindre. Vi har langsomme både helt ned til en B-31 og op til en 45 fods alubåd med Jan Hansen (fra Quantum Sails, red.), forklarer Jan Møller til minbaad.dk.

Den tidligere jordomsejler, der tog turen solo i en Open 40 for nogle år siden, sejler selv med i sin Aphrodite 101, som han også har sejlet i Silverrudder i flere gange.

- Jeg kan godt sige at det ikke kan anbefales at både være stævnearrangør og sejler samtidig med, man får travlt, siger Jan Møller, der selv sejler med i Small-klassen, hvor starten går i Skovshoved klokken 20.

Derefter følger Medium klassen 12 timer senere, mens Large-klassen starter lørdag aften klokken 20, hvor første etape går til Skagen. Her skal sejlerne holde otte timers hvil, og det skal de i samtlige af de havne, der indgår på ruten.

AIS-sender i toppen

Sejladsen, der tæller 22 både har haft to både, der ikke nåede at blive klar. Der kommer tre tyske både med, også svensk båd er på startlinjen og har måttet måle ind til DH.

- Vi har også haft interesse helt fra Norge og Finland, men mange af dem har ikke kunne nå at blive klar. Vi forventer at tyske sejlere også vil have stor interesse for sejladsen, som de har det for Silverrudder i Svendborg, siger Jan Møller.

Der har da også været store krav fra stævneledelsen om sikkerheden. Såsom at AIS-antennen har skulle sidde i toppen af masten så den rækker længere.

Sejlerne kan følges via AIS af True Heading/Sail Race Today, hvor man allerede kan se at sejlerne nærmer sig Skovshoved.

Krav om 400 sømil alene

Sejlerne har også skulle sejle 400 sømil alene, inden for de sidst to år, og i netop den båd der skal sejlers i. Lige som det er et krav at man har VHF-certifikat.

- Man skal skrive under på en masse ting, blandt andet at man er ædru og ikke er syg, siger Jan Møller, der med Erik Venøbo har afvist to både, der ikke var klar til turen.

- Et minimum var at der fx blev sejlet fra København til Anholt og retur, hvor natsejlads indgik, og det var endda en dispensation, der er tale om her, siger Jan Møller.

Quantum Danmark Rundt Singlehand, 646 sømil

1. Etape: Skovshoved - Skagen 138 nm

2. Etape: Skagen – Bønnerup 71 nm

3. Etape: Bønnerup – Assens 101 nm

4. Etape: Assens – Gedser 92 nm

5. Etape: Gedser – Nexø 118 nm

6. Etape: Nexø – Skovshoved 126 nm

Se deltagerne i sejladsen her

Solo-sejler Jan Møller sejler også med i sin Aphrodite 101. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader