Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Se højdepunkter fra finalen. Danske J/70-sejlere har laaang vej til toppen, viste stævne på Sardinien.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Danske ligasejlere tabte sutten i Champions League

Hellerup Sejlklub blev sidst blandt 32 europæiske hold, mens Skovshoved Sejlklub tog 24. plads med Lars Nordbjerg og co. Tysk klub vandt ved Porto Cervo på Sardinien.

Af Troels Lykke |

Ganske som i fodboldens Champions League er sejladsens svar på det samme en dyst imellem Europas bedste klubber. Til finalen, der blev sejlet i Porto Cervo på Sardinien i weekenden d. 24.-25. september, var de 32 bedste klubber med.

To danske hold havde klaret ”cuttet” og sejlede med – begge hold fra Gentofte-området: Skovshoved Sejlklub var som dansk mester 2015 direkte kvalificeret til finalestævnet, og Hellerup Sejlklub fik adgang via kvalifikationsstævnet sejlet tidligere på året i Skt. Petersborg i Rusland.

Det fortæller Skovshoved Sejlklubs Jon Møgelhøj til minbaad.dk.

Champions League vundet af en tysk klub, viser resultatlisten. DTYC fra den sydtyske sø Starnbergersee sejlede ganske suverænt og havde ret beset vundet stævnet allerede før de sidste par sejladser.

De to andre podiepladser blev taget af de to schweiziske klubber Bodensee og Oberhofen – altså en stor succes for klubber fra søer i de nordlige Alper.

Hellerup blev bundprop

Ingen af de danske hold formåede at blande sig i toppen. Skovshoved Sejlklub sluttede godt nok lørdagen af med en sejr, men holdet kæmpede meget med de lette vindforhold, som ikke var forventet og ikke det, der var trænet i op til stævnet.

Det rakte til en 24. plads, da stævnet var slut. Hellerup Sejlklub sluttede sidst af de 32 klubber.

Sailing Champions League er overbygningen på de nationale ligaer, der efterhånden er etableret i langt de fleste europæiske lande. Der sejles i små J/70-sportsbåde, som er hurtige kølbåde med en firemandsbesætning.

I Danmark er tredje sæson af ligaen netop afsluttet med finalestævnet i Skovshoved.

Der sejles små korte sejladser med seks både ad gangen, ganske tæt på land, så sejladsen for en gang skyld er mere tilskuervenligt.

Ellers stærkeste opstilling fra Skovshoved

Skovshoved Sejlklub stillede med noget nær stærkeste opstilling – men nok også den tungeste opstilling, da Porto Cervo om efteråret ofte er præget af meget vind.

Skipper Lars Nordbjærg havde sin faste gast Jakob Groth med, sammen med det unge talent Frederik Rask. Sidstemanden var Jan Schlüter, som var ny mand på båden.

Finalestævnet i Porto Cervo blev lidt kortere end planlagt. Der skulle være sejlet tre dage, men vejret viste sig fra en side, som sejlere synes er træls.

Godt nok var der naturligvis dejligt varmt ved Middelhavet, men fredag var der ingen vind, så i stedet for sejlads blev det til otte timers venten på land – og fejring af Skovshoved-skipper Lars Nordbjærgs fødselsdag – og både lørdag og søndag var også præget af meget let vind. Noget der ikke er normalt på disse kanter.

Til sammenligning blev sidste års finale sejlet i 12 m/s, hvor begge hold også var med og for begges vedkomne sluttede væsentligt højere på den endelige resultatliste.

Skovshoved-hold. Fra venstre: Jan Schlüter, Lars Nordbjerg, Jakob Groth og Frederik Rask.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader