Gå til hoved-indhold
Få elektrisk targabøjle på denne Regal 24 FasDeck RX. Foto: PR-fotoKort Nyt
Få elektrisk targabøjle på denne Regal 24 FasDeck RX. Foto: PR-foto

Regal-både har skandinavisk premiere på Boat Show

Rummelig Regal 24 FasDeck RX og familiecruiseren Regal 26EX Express Cruiser med bovpropel og sovepladser til hele familien fremvises af Bådhuset i Fredericia.

Af Sara Sulkjær |

Tre eksklusive Regal-både finder vej til Fredericia, når Boat Show sidst i februar samt i starten af marts løber af stablen. 

- Regal er et Florida-baseret, familieejet firma, som bygger deres både i en uovertruffen kvalitet med en høj grad af finish, ligesom de sætter en ære i at bakke deres forhandlere og slutbrugere op, forklarer den danske importør, Bådhuset, i en pressemeddelelse.

LED-lys og bovpropel

På messen kan i alt 16 både opleves på Bådhusets stand, herunder Regal 1900ESX. En speciel indrettet båd i friske farvesammensætninger. 

Den rummelige 24 FasDeck RX, som for øvrigt har skandinavisk premiere, finder ligeledes vej til standen. Båden har blandt andet elektrisk targabøjle, der også fungerer som vandski-/wakeboardtræk. Her er desuden lukket toiletrum med skabsarrangement og en potent Volvo V8 motor på ikke mindre end 350HK. 

Er det i stedet familiecruisere, der er i høj kurs, fremviser Baadhuset en 26EX Express Cruiser med sovepladser til hele familien. Her fås samtidig camperkaleche, covers, LED-lys, bovpropel og flere andre lækkerier. Denne model har ligeledes skandinavisk premiere. 

Besøg Bådhuset til Fredericia Boat Show, stand 1224.
Motor
content-loader
content-loader
content-loader