H-båd Ligaen: Vicedanmarksmester er favorit i Aarhus
Der er store forventninger til Thomas Sennels, når H-bådene i weekenden sejler i Aarhus under festugen. Lørdag fejres bådens 50 års jubilæum.
Af Sara Sulkjær |
Aarhus Festuge får ikke blot besøg af musikere og andre kunstnere. Også H-bådene lægger vejen forbi Århus, når Sejlklubben Bugten og Århus Sejlklub i et fælles arrangement holder Festuge Cup i weekenden.
En del af Cup’en bliver H-bådenes Ligastævne, hvor 17 H-både fra hele landet skal dyste på Aarhusbugten.
Hjemmebanefavoritter og en sniger
Forventningspresset hviler derfor i høj gad på vicedanmarksmesteren fra Aarhus Sejlklub, Thomas Sennels og besætnings, skuldre. Der lugtes dog også blod fra andre skippere som Anders Bertelsen, ligeledes fra Århus Sejlklub, Claus Hovgaard fra Vejle eller snigeren fra KDY, Mads P.G. Korsgaard, som er meget dygtig i let vind.
Mads P.G. Korsgaard har tidligere taget et Nordisk Mesterskab i Århus i et letvindsstævne. Han kan derfor have en stor fordel i weekenden, hvor DMI lover let vind i Århus.
Også fire skolebåde fra sejlerskolen i Aarhus Sejlklub er med på startlinjen, selvom de næppe kommer til at kæmpe med om sejren:
- Vi har stor succes i vores sejlerskole, og vi lærer eleverne at sejle kapsejlads. Hvis du behersker en båd til kapsejlads, så bliver man fremtidigt rustet til at være en dygtig sejler, forklarer Finn Pedersen fra sejlerskolen i en pressemeddelelse.
50 år fejres på restaurant
Lørdag aften står den dog først og fremmest på hyggelig fest på land, når båddesigner Hans Groops genistreg fra 1967 fejres på restaurant Hantwerk i Århus. Restauranten ligger i den gamle Maskinmesterskole og er en del af det nye hotte miljø, der skabes ved lystbådehavnen i Århus.
- Der tages forbehold for vurderingerne om, hvilken skipper der vinder H-båd Ligastævnet, da Restaurant Hantwerks 20 haner med specia øl kan have en indvirkning på resultatet…, påpeger H-bådsklassen.
Næste H-båd Ligastævne er Kellers Park Cup i Brejning, hvorefter H-bådsklassen slutter med deres helt specielle stævne Haarup Mixer Cup på Silkeborgsøerne. <iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/WARQtJqqeHs" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Hør herover KDY-sejler Mads P.G Korsgaard fortælle under det NM i Aarhus, han vandt i let vind tilbage i 2010. Video: Aarhus Sejlklub
Fire skolebåde fra Aarhus Sejlklub sejler med til ligastævnet. Foto: Max Larsson