Gå til hoved-indhold
Kongeskibet blev søsat tilbage i 1932. Foto: ArkivfotoKort Nyt
Kongeskibet blev søsat tilbage i 1932. Foto: Arkivfoto

Dronningens sejlsæson er skudt i gang

Kongeskibet Dannebrog stævnede i dag ud fra Københavns Havn. Første stop var Helsingør, hvor Dronningen undervejs blev modtaget med salut fra Kronborgs kanonerne.

Af Sara Sulkjær |

Onsdag middag satte Kongeskibet Dannebrog kurs mod Helsingør, som dermed bliver denne sæsons første havnebesøg for Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe.

Det er dog ikke længe, at Kongeskibet befinder sig i danske farvande. Allerede 9. maj vil det således være at finde i Oslo, hvor den kongelige familie skal deltage i fejringen af Kong Harald og Dronning Sonjas 80-års fødselsdag.  

Dronningen til Bornholm

Selve sommertogtet vil i år være inddelt i to, hvor Hendes Majestæt i dagene fra 13. til 16. juni vil besøge Kalundborg og Mariagerfjord Kommune. 

Herefter fortsættes togtet i slutningen af august, hvor Dronningen fra 30. august til 1. september vil kigge nærmere på solskinsøen Bornholm. 

Kongeskibet sejler dog også uden Dronningen, hvorfor det henover sommeren vil kunne ses i danske samt udenlandske farvande i forbindelse med kongelige aktiviteter og besøg. 

Kilde: TV 2

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader