Gå til hoved-indhold
Den tykke, sorte røgsky tiltrak flere lokale til branden. Foto: Lars IbsenKort Nyt
Den tykke, sorte røgsky tiltrak flere lokale til branden. Foto: Lars Ibsen

Poca-både i Hedensted brænder

Kl. 20.54 anmeldes brand hos Poca, som producerer både i glasfiber. Branden udvikler kraftig røg, men er kl. 22.45 netop kommet under kontrol.

Af Sara Sulkjær |

En voldsom brand brød mandag aften kort før kl. 21 ud på Ndr. Fabriksvej i Hedensted, hvor Poca holder til. 

Her laver det danske firma til dagligt glasfiberbåde, hvilket bestemt ikke formindsker omfanget af branden. 

- Der er to bygninger, hvoraf den ene er overtændt. Det kæmper man lidt med. Vi kæmper lidt med vinden også, fortalte vagtchef Kenneth Ravnholt til Ekstra Bladet tidligere på aftenen.

Klokken 22.45 kan Sydøstjyllands Politi heldigvis oplyse, at branden er under kontrol. 

Mærkede varmen med lukkede vinduer

Selvom borgere bedes om at holde sig indendøre, har flere nysgerrige dog alligevel fundet vej til bygningerne i Hedensted. Heriblandt sejler, Lars Ibsen:  

- Vi kørte forbi, vinden bar heldigvis røgen væk, men strålevarmen kunne vi mærke med lukkede vinduer i bilen, forklarer han til minbaad.dk. 

Kilde: Ekstra Bladet

Se billeder fra Hedensted herunder. Fotos: Lars Ibsen

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader