Signe: Lykken er at have en gummibåd

Men om end det var lidt trist at sige farvel til Capibara Junior (hvilket den af sentimentale årsager først blev navngivet, da den var blevet smidt til storskrald), var vi jo heldigvis ankommet til Nassau med to gummibåde på dæk, da vi på Bimini havde gravet en forkommen gummibåd fri på stranden. Så da den røde definitivt havde opgivet, kastede Henrik sig over den nye. 

Udfordringen var dog lidt større, end vi først havde antaget. De to huller, vi åbenlyst kunne se, blev hurtigt til 10 mere samt et utal af knappenålshuller og to utætte ventiler, og Henrik var derfor ikke særlig optimistisk mht. til vores nyerhvervelse.

Vi tog derfor en tur rundt i Nassau for at kigge på gummibåde, men folk, der køber gummibåde i Nassau, køber åbenbart ikke af den salgs, der er små og økonomisk overkommelige, så vi kom i stedet hjem med mere lim. Og så satte vi kursen mod Exumas og håbede på, at den kunne reddes. 

De kommende dage gik under navnet Operation Gummibåd. Først lappede vi de huller, som vi umiddelbart kunne se og høre, og dernæst hældte vi lim ind i kamrene, som tætnede de små huller.

Ventilerne blev udskiftet med dele fra den gamle gummibåd, som Henrik havde med som reservedele, og efter lap på lap på lap… så virker den!

Og den virker faktisk bedre end den gamle! Luften siver langsomt ud af det ene kammer, og der er huller i bunden, men ikke noget, der ikke kan ordnes – og som vi ikke kan leve med. Hvilken lykke! 

Succesen fejrede vi selvfølgelig med et par gummibåds-ture.  Først genså vi ankerpladsen ved Norman’s Cay, som tidligere var Caribiens primære center for narkosmugling i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.

Dagligt landede fly med nye forsyninger fra Columbia, som derefter blev videredistribueret til USA i mindre fly, og baseret på størrelsen det DC3 fly, der missede landingsbanen med omkring 500 m og fortsat ligger i vandet, så har der været en hel del kokain igennem Norman’s Cay!

De efterladte huse, hvor narkoboss Carlos Lehder og co. holdt til, ligger ned til stranden, men de var faldet yderligere sammen siden sidste år, måske pga. orkanen Matthew. Nu er de i stedet ved at bygge en kæmpe marina og resort på øen, hvilket har lidt lange udsigter, men som helt sikkert er bedre for øens turisme. 

Den store test af gummibåden tog vi på tværs af øen Shroud Cay igennem mangroverne til en fantastisk flot strand på Atlanterhavssiden.

Vi havde dog glemt at tjekke tidevandstabellen, så da vi skulle tilbage, måtte vi slæbe gummibåden over de lave områder.

Godt der kun var meget små hajer! Men gummibåden holdt luft, så vi er nu igen de glade ejere af en gummibåd, der kan holde luft. Lykken er at have en gummibåd!

Signe