Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jes Gram-Hansen bifalder selvfølgelig at Minioprio vinder, for holdet lærer af ham. PR-foto

Gram-Hansen leverede (kun) 4. plads i Qingdao

Jes Gram-Hansen har sat sig selv under pres. For første gang holdet vandt i år var i Oman med gæsterorsmand Adam Minoprio, mens Gram-Hansen tog 4. plads i Kina. Interview.

Af Troels Lykke |

44-årige prof-sejler Jes Gram-Hansen er ikke bange for at udstille sig selv. Noget han gør for tiden.

For som holdejer af SAP Extreme Sailing Team, sammen med Rasmus Køstner, har han nemlig sat sig selv af som rorsmand i halvdelen af stævnerne i den professionelle Extreme Sailing Series.

Årets første stævne startede i Oman i marts og her havde han hyret en kæmpe kapacitet i America’s Cup-sejleren Adam Minoprio, der er 30 år og kommer fra New Zealand.

Han kender den foilende GC32er fra America's Cup-holdet Groupama og blev i Oman sat til at styre båden, mens den foilede 70 km/timen, mens holdejer Jes Gram-Hansen sad i trænerbåd og lurede kiwiens tricks.

Forleden var det så Jes Gram-Hansens tur til at styre GC32eren i Qingdao. Det så da virkelig lovende ud, da der blev sejlet ud for den tidligere olympiske havn.

Længe lå det danske hold nemlig nummer to i Kina i det syv mand store felt, men danskerne sluttede på en fjerdeplads, dog a-point med topholdet Oman. 

Skulle skæres fri

Jes Gram-Hansen forklarer til Aarhus Stiftstidende og minbaad.dk.

- Det var en tæt kamp om anden- og tredjepladsen, og vi havde mulighederne for at slutte på podiet, men i fjerde sejlads fanger vi desværre et begrænsningsmærke, hvor vi ligger nummer tre og det blev dyrt til sidst. I den sejlads blev vi sidst, da båden først skulle skæres fri fra mærket, forklarer sejleren.

Gram-Hansen erkender dog, at han godt kunne have startet bedre i en af de fire dage, som stævnet løb over.

Starten er vigtig, da en sejlads kun varer lige under et kvarter. Næste stævne bliver  på Madeira den 29. juni. Her skal newzealænderen Adam Minoprio igen styre G32eren.

Kun positivt at Minioprio vinder

Om at Minioprio klarer sig bedre som rorsmand, siger Aarhus-sejleren

- Der er ikke så meget at sige til det. Det er kun positivt og handler om at Adam styrker holdet og kan han vinde stævner er det helt fint også selvom jeg kun bliver nummer fire, når jeg styrer, lyder det.

SAP Extreme Sailing Team ligger nu på en samlet andenplads i serien, hvor de sidste år sluttede på en samlet fjerdeplads. Schweiziske Alinghi fører serien og vandt også i Kina.

Danskerne sluttede på 4. plads i Qingdao, a-point med nummer tre. Foto: Tristan Stedman

Motor
content-loader
content-loader
content-loader