Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Et matchrace initiativ fra Østrig ser dagens lys. KDY leverer et af stævnerne i ny udvidet Skovshoved Havn. PR-foto

KDY-stævne med i ny international matchrace-serie

European Match Race Tour sejles i 2017, 8 steder med finale i Ravenna, Italien. Kongelig Dansk Yacht klub er med i juni i moderniseret Skovshoved Havn. Der sejles i enkeltskrog.

Af Troels Lykke |

Enkeltskrog matchrace er ikke gemt og glemt. Efter flere år med faldende interesse for matchrace i enkeltskrog sportsbåde, nok affødt af den voksende interesse og kraftige vækst i matchrace for flerskrogs både, har den samlede interesse for stævner på internationalt plan ikke været den bedste.

Det fortæller Ingeborg G. Nielsen Kongelig Dansk Yacht klub, i dag til minbaad.dk. Hun forklarer videre.

Kongelig Dansk Yacht klub har i længere tid været interesseret i at få pustet til gløderne, så der igen kan komme store internationale navne til København og dyste i den intense matchrace disciplin. 

KDY er stolte over at været med helt fra start i den nye serie, European Match Race Tour 2017. 

Copenhagen Sailing Stage 6 afholdes ud fra Skovshoved havn, hvor KDY Sejlsportsakademi har base, fra 16. – 18. juni 2017.

Duel nær nyt yderbassin

12 matchrace skippere vil dyste i Skovshoved havn i tætte dueller, nær det nye yderbassin med perfekte forhold for tilskuerne til følge.

Havnen er efter flere års udvidelse blevet en optimal publikumsvenlig arena for sejlsporten, hvor særlig den danske sejlsportsliga har kastet deres kærlighed på netop denne beliggenhed.

Den nordlige mole giver frit udsyn til nærkampene på vandet, så gæster og indbudte kan følge med fra første parket og høre både råb og mærke intensiteten på nært hold.

12 besætninger, i et stærkt internationalt felt, vil dyste på Øresund, hvor særligt vanskelige strømforhold gør sig gældende og hvor man som taktiker altid skal være yderst opmærksom på vindspring i stort set alle vind forhold. 

Fire pladser til danske skippere

Interessen hos de internationale sejlere er i top til den europæiske matchrace tour. 9 skippere har allerede anmodet om at være med i København og navne som Dejan Presen fra Slovenien, pt. nummer 20 på verdensranglisten, og Olli-Pekka Lumijärvi fra Finland, pt. nr. 10 på verdensranglisten, har vist interesse for at komme til København.

Formatet giver Danmark 4 nationale pladser der fordeles med 3 pladser til de 3 højst rangerede danske skippere der ansøger om invitation til stævnet.

Den sidste plads gives til den bedst placeret rene KDY besætning ved Match Cup #2 stævnet der afholdes den 22. april hos Kongelig Dansk Yacht klub ud fra Skovshoved havn. De resterede pladser bliver fordelt til Tour kort holderne.

For KDY er det vigtigt at et stævne af dette format er med til at styrke klubånden og interessen for sejlsport. Stævnet arrangeres af frivillige ildsjæle der sammen med klubkammerater skal gøre det til en tilbagevenden begivenhed i forhåbentligt mange år frem, forklarer Ingeborg G. Nielsen.

Touren kan følges på følgende links

Motor
content-loader
content-loader
content-loader