Gå til hoved-indhold
Ubåden henvender sig til rige eventyrer verden over, der drømmer om at udforske livet under havoverfladen. Foto: PR-fotoKort Nyt
Ubåden henvender sig til rige eventyrer verden over, der drømmer om at udforske livet under havoverfladen. Foto: PR-foto

Aston Martin designer ubåd til 25 mio. kroner

Bilfabrikanten har kastet sig over ubådsmarkedet. I samarbejde med Triton produceres nu en trepersoners ubåd, hvor kun de rigeste kunder kan lege med.

Af Sara Sulkjær |

Først designede bilkoncernen en motorbåd. Nu dykker Aston Martin så endnu dybere, når de i samarbejde med ubådsproducenten Triton søsætter 'Projekt Neptun'. 

Et projekt, der i 2018 skal udmønte sig i en trepersoners ubåd med en topfart på tre knob. Det skriver ybw.com

Kendetegn fra luksusbilerne

I arbejdet med projektet vil Tritons erfaringer fra ubådsverdenen være i fokus, mens Aston Martin blandt andet vil anvende deres viden fra bilindustrien: 

- Vi har brugt former og proportioner, der udtrykker den samme hengivenhed til design, teknik og skønhed, som profilerer vores biler, fastslår underdirektør hos Aston Martin, Marek Reichman. 

Ubåden bliver da også unik. Blot ti vil bygges årligt, mens et prisskilt på 4 millioner dollars, svarende til 25,4 millioner danske kroner, vil gøre et væsentlig indhug i ejerskaren.

Begejstret samarbejdspartner 

Tilsyneladende er det derfor ikke uden grund, at ubådsproducenten Triton har takket ja til det noget pompøse projekt. Samarbejdet med bilgiganten er dog ligeledes i høj kurs, understreger firmaet: 

- Vi har altid beundret Aston Martin. Mærket repræsenterer en dyb passion for teknologi, ingeniørarbejde og tidsløst, elegant design, forklarer Patrick Lahey fra Triton Submarines således i en pressemeddelelse. 

Den nye ubåd bevæger sig væk fra det traditionelle designudtryk. Foto: PR-foto

Motor
content-loader
content-loader
content-loader