Gå til hoved-indhold
De tre ejere af Reese Marin. Fra venstre Henrik Reese Michael Homan og Kasper Reese. Foto: Troels LykkeKort Nyt
De tre ejere af Reese Marin. Fra venstre ses Henrik Reese, Michael Hohmann og Kasper Reese. Foto: Troels Lykke

Reese Marin får Børsens Gazelle-pris igen - motorbåde sælger

En gazelle er en virksomhed, som i fire regnskabsår har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. Vi taler med Henrik Reese, der mener, at flere ønsker motorbåde.

Af Troels Lykke |

Vi bringer meget gerne positive nyheder på vores sites minbaad.dk og motorbaadsnyt.dk.

Lad de dagspressen tage sig af de negative historier, siger vores bestyrelsesformand Morten Lorenzen.

I dag bringer vi en positiv nyhed, nemlig at Reese Marin i Aabenraa har fremgang og har modtaget Børsens Gazelle-pris for øget omsætning for køb og salg af nye og brugte både.

Klap på skulderen efter generationsskifte

Det er især salg af især motorbådene Targa og Marex, der står for den store omsætning. Det er da også blevet til salg af Dehler- og Hanse-både, fortæller firmaet, men det er mest motorbåde, som sælges.

Vi besøgte firmaet i Aabenraa i sidste uge, da vi testede Targa 30.1. Smilene var store hos de tre ejere Henrik Reese, der nu er fyldt 71 år og har sørget for et generationsskifte til sønnen Kasper Reese og bådebyggeren Michael Hohmann. I alt er der seks personer, der arbejder for firmaet.

- Vi er selvfølgelig glade for at få Gazelle-prisen for andet år i træk. Det er vi beæret over. Det er et stort klap på skulderen, efter vi for fem år siden gennemførte et generationsskifte. Det er især et godt klap på skulderen til de to unge, forklarer Henrik Reese.

Hvad er det som går godt for Jer?

- Det er mest salg af norske Marex og finske Targa. Det er både til tiden, men Dehler- og Hanse-sejlbådene har også solgt godt, mest Dehler. Men vi vil gerne sælge flere sejlbåde, men folk er mere og mere til motorbåde. De er ikke så tidskrævende, og de har meget teknik, som der er på iPhone og iPads, som fascinerer sejlerne, siger Henrik Reese.

Firmaet får da også nye motorbåde ind næste år.

- Vi forhandler nu Sealine og Fjord, begge motorbådsmærker fra Hanse, siger Henrik Reese, der er ved at udvide.

- Vi får en hal på 3.500 kvadratmeter til at udstille både i og til at opbevare dem, og en ny havn lige foran hallen samt en ny administrationsbygning. Vi har et godt samarbejde med kommunen, siger Henrik Reese.

Targa 30.1 test forleden. Læs om den i BådNyt og motorbaadsnyt.dk senere. Foto: Troels Lykke

Børsen forklarer om gazelle

Hvad er en gazelle?

En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. Hvis virksomheden ikke opgiver omsætning i sit regnskab, beregnes væksten på baggrund af bruttoresultatet.

Krav til virksomhedsform

I undersøgelsen indgår kun A/S og ApS. Eneste undtagelse er pengeinstitutter, som deltager uanset virksomhedsform. Enkeltmandsvirksomheder indgår ikke i undersøgelsen på grund af manglende regnskabsdata.

Gazellekriterierne er:

Krav til regnskabsaflæggelse (regnskabsperiode): Minimum fire regnskaber skal være offentliggjort. Virksomheder, hvor udgangsåret (det første år, vi måler over) er kortere end standard 12 måneder, og virksomheder, hvor slutåret (det sidste år, vi måler over) er længere end standard 12 måneder, frasorteres, da begge disse kategorier giver en uforholdsmæssig stor vækst.

Krav til omsætning (bruttoresultat): Væksten måles som udgangspunkt ud fra nettoomsætningen. Opgives denne ikke i årsrapporten, benyttes bruttoresultatet. Når væksten måles med udgangspunkt i omsætningen, er kravet, at denne skal være mindst 1 mio. kr. i udgangsåret (det første år, vi måler over). Tilsvarende hvis væksten måles med udgangspunkt i bruttoresultatet, er kravet, at dette skal være mindst 0,5 mio. kr. i udgangsåret.

Krav til vækst: Væksten i nettoomsætningen (bruttoresultatet) skal være positiv i hvert af de fire år, vi måler over. Væksten over hele perioden (fire år) skal minimum være 100 pct. (en fordobling).

Krav til primær drift: Det primære resultat må godt være negativt ét år, men summen af den primære drift over de fire år skal være positiv.

Krav til sammenlignelighed: Tallene i de fire år, der danner baggrund for udvælgelsen, skal være fuldt ud sammenlignelige, for at der kan beregnes en retvisende vækst. Virksomheder, der ændrer regnskabspraksis, således at resultattal mellem forskellige år ikke kan sammenlignes, frasorteres.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader