Rekord på Ishøj Flydende - 20.746 besøg
Efter tre dage i sommervejr kunne Ishøj Havn Flydende Båd- og Vandsportsmesse opgøre besøgstallet til 20.746. For to år siden var tallet lidt over 12.000.
Giver penge videre
Pengene vil Beha-familien donere videre til unge sejlere med et spændende projekt, som de ikke selv kan løfte økonomisk.
Alle udstillere var generelt meget tilfredse med årets flydende bådmesse, så Team Tempo kan se frem til at skulle knokle et par uger i højt tempo igen til næste år, hvor den succesfulde bådmesse bliver gentaget.
Besøgende er positive
Quicksilver-importør fra Hundige, Mads Dahl Jeppesen, Jørgensen & Dahl A/S, forklarer ligeledes:
- Der kom overraskende mange besøgende med god interesse og aktuelt salg på standen. Vi solgte fx fire både og arbejder videre med de henvendelser, vi fik på udstillingen. Der var en god stemning, og jeg synes udstillingen var professionelt arrangeret. Jeg var superpositiv.
Gik all in
Mads Elleskov, forhandler af Italia Yachts og Invictus fra Helsingør Maritim Center, havde ligeledes gode dage i Ishøj:
- Vi fandt messen i år positiv og båret frem af det gode vejr. Vi synes, at folk generelt tog godt imod vores nye både fra Italien, og især blev der lagt mærke til mange af de fine detaljer, som italienerne mestrer så fint. Arrangørerne havde lagt sig i selen for at alle fik en god service, så ingen tvivl om en vellykket messe, lyder det fra forhandleren.
Reese solgte to Marex 310
Marex-forhandler Henrik Reese melder ud om samme toner.
- Team Reese Marin havde nogle flotte og succesrige dage i Ishøj, næsten som i de gode gamle dage. Vi fik rigtigt mange gode nye kontakter og fik solgt to af vores nye Marex 310 Sun Cruiser, én til levering nu og én til levering i 2018.
- Vi har flere aftaler om prøvesejladser med store broderen Marex 375, der var meget trafik af interesserede på den uafbrudt. Så vi har allerede tilmeldt os til de samme pladser i 2018. Et stor cadau til Tempo-folkene, de kunne bare det der, siger Henrik Reese til minbaad.dk.
Mads Christensen fra OneSails havde besøg af sin gode ven, Mads Christensen, også kaldet Blærerøven i folkemunde. Fotos: Troels Lykke
Bådbranchen står sammen. Her ses Thomas Dan Hougaard, tv, producent af Faurby-både med Henrik Petersen, forhandler af Sargo-både i Skovshoved.
Reese Marin havde tre Marex-både med, der her ses til højre. De er kendt for at kunne åbnes i toppen.