Dansk kitesurfer svæver 277 meter oppe efter Volvo-båd
277 meter over havets overflade svævede Nick Jacobsen forleden efter VO 65eren Brunel. En ny verdensrekord, måske med inspiration fra vovehalsen Alex Thomson.
De keder sig ikke i Volvo Ocean Race. Heller ikke selvom VO65'erne nu har ligget i havn i flere dage og først fortsætter jordomsejlingen 10. december.
Det sørger den professionelle kitesurfer Nick Jacobsen for. I Cape Town skabte danskeren spænding, da han greb en line, der var spændt efter Brunel-båden.
Ved hjælp af bådens fart blev han herefter løftet 277 meter over havets overflade, og en helt ny verdensrekord for det længste kite-træk var en realitet.
Den professionelle kitesurfer Nick Jacobsen fra Tårbæk ses her med Brunel-skipper Bouwe Bekking (th.), der bor i Nordsjælland. Foto: Team Brunel
277 meter oppe må kræve nerver af stål. Se også Nick Jacobsens Dubai-jump her
Thomson var først
Selvom rekorden kom i hus, er det dog ikke første gang, at en kitesurfer bliver trukket efter en sejlbåd. I marts 2016 viste Alex Thomson, hvordan man i jakkesæt og solbriller kan udføre det halsbrækkende trick efter hans Hugo Boss-båd.
Som Thomsen er danske Jacobsen også en vovehals, og det er derfor ikke første gang, at kitesurferen viser sig frem i Volvo Ocean Race.
I 2015 var det således Abu Dhabi-båden, der dannede rammen om et halsbrækkende stunt, da Jacobsen med kite strang ud fra den 30 meter høje mast. Læs mere springet her.
Se Thomsons 'SkyWalk' fra 2016 herunder:
<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/tyGO_0_01Eo" frameborder="0" gesture="media" allow="encrypted-media" allowfullscreen></iframe>