Gå til hoved-indhold
Marex 320 ses her i Dyvig i år, hvor den fik brug for kalechen i regnvejret. Snart kan man se denne i Ishøj. Foto: ReeseKort Nyt
Marex 320 ses her i Dyvig i år, hvor den fik brug for kalechen i regnvejret. Snart kan man se denne i Ishøj. Foto: Reese

Marex og Reese klar til Flydende bådstilling i Ishøj

- Motorbåde sælger for tiden, mere end sejlbådene gør, forklarer importør Henrik Reese, der i Ishøj i start af september udstiller de norske både Marex 310, 320 og 375.

Af Troels Lykke |

Ishøj Båd og Vandmesse starter om 23 dage fra 1. til 3. september. En af udstillerne er Reese Marin, der er glad for når der er udstillinger i København.

Faktisk er han en af de udstillere, der er meget ked af at Bella Center ikke længere udstiller både.

- Man burde faktisk holde en fast udstilling hvert år i Ishøj og ikke hvert andet år som det er nu. Man har i forvejen udstilling i Fredericia hvert andet år, siger Henrik Reese i dag til motorbaadsnyt.dk.

Faktisk forhandler Reese Marin i Aabenraa både Dehler og Hanse-sejlbåde, men vælger altså kun at udstille de tre motorbåde Marex 310, 320 og 375.

Motorbåde sælger bedst lige nu

Og det er der en hel særlig grund til.

- Jamen vi sælger 80 procent motorbåde, nye og brugte og kun 20 procent nye og brugte sejlbåde. Og generelt har vi solgt rigtigt godt at motorbåde i år, siger Reese, der synes godt om flydende udstillinger.

- Her kan man se båden i dens rette element og man kan se hvordan det er at komme om bord i den og man kan teste båden efter udstillingen, ville nu også gerne have at man kunne gøre det under udstillingen, som vi kan det, når vi udstiller i Tyskland. Faktisk sejler vi til Flensborg og udstiller der ugen efter, siger Reese.

Sådan ser Ishøj Lystbådehavn ud. Foto: Ishøj Kommune

Motor
content-loader
content-loader
content-loader