DS om sejlerskoler i fremgang: Vi skal udfordre os selv

Eleverne strømmer til landets sejlerskoler. Det kræver nytænkning og overvejelser hos klubberne og i Dansk Sejlunion, hvis de nye sejlere også skal være at finde på havnen om ti år. 

- Vi bliver nødt til at udfordre os selv på, om sejlsport skal se ud som altid. Hvordan skal vi organisere os, hvad er levedygtigt, og hvad kan lade sig gøre, forklarer Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion.  

For ikke alle elever er klar til at købe båd, når de er færdige på sejlerskolen. Og kan de så ikke være medlem af klubben? Og hvad med surf og kajak, skal det være tilbud, som kan trække og fastholde eleverne?

Også de sejlerskoleelever, som går all in på sejlerlivet og køber båd, skal mødes af fremstrakte hænder og nye tilbud, hvis de skal fastholdes i klubben:

- Skal vi beholde dem i fællesskabet, skal vi kunne give dem noget hele tiden. Og det kan vi sagtens, for der findes masser af viden på havnen, understreger Steen Wintlev. 

Nogle nyslåede bådejere har måske brug for yderligere kurser, andre blot råd og vejledning om udstyr, trim og navigation. Ifølge Wintlev kræver det derfor, at klubberne formår at systematisere den hjælp og de ressourcer, som klubben og dens medlemmer har til rådighed: 

- Klubberne har så meget at byde på, der skal bare være nogle, der tager sig af det og sætter i system, forklarer han til minbaad.dk. 

Dette forsøger Vild med vand-projektet, som FLID og Dansk Sejlunion står bag, i øjeblikket. Her arbejder man målrettet mod at oprette et venskabs/delbåds-projekt for sejlere, som ikke kan lokke den bedre halvdel med på vandet, eller som blot mangler en gast og godt selskab.

- Bådejeren kan spørge, om nogle vil med ham eller hende på vandet. De nye sejlere kan så komme ned og være med, mens bådejeren til gengæld lærer gasten mere om sejlads, fortæller Steen Wintlev. 

Også havnefogederne rækker de nyslåede sejlere en hjælpende hånd. Både, som står og gror til på havnen, er nemlig flere gange blevet givet videre til unge mennesker, som drømmer om et liv på vandet. 

Her har havnefogeden henvendt sig til ejeren, som typisk er blevet for gammel til at sejle og derfor blot er glad for, at andre nu kan få glæde af hans båd.