Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sonata 7 er gjort hurtigere med kæmpe bovspryd blandt andet. Her ses båden lørdag i Svendborg Sund. Foto: Erhardt Ecklon

Sonata 7 fra 1984 peppet op til Classic Fyn Rundt

En af de mindste både i Fyn Rundt sejladsen i morgen fra Kerteminde bliver en lille fartraket, der elsker at plane. Båden har fået nyt kæmpe bovspryd, ny stævn og agterstavn.

Af Troels Lykke |

Båden er oprindeligt en gammel Sonata 7, som to Kerteminde-sejlere har bygget om på.

Ny agterstavn, ny stævn,og nyt cockpit, og ikke mindst et stort bovspryd, og så er al aptering hevet ud for at spare vægt.

Der sidder stadig den originale rig på båden, men med lidt justeringer, så det er blevet muligt at føre genakker helt i top.

Nu skal den Classic Fyn Rundt i morgen kl. 10, hvor 124 både er tilmeldt, blandt andet en Swan 56, der bliver største båd.

Startede for to år siden

Men Sonata 7 er nok mindst.

- Hele projektet er startet for 2 år siden, og har hele tiden kørt efter ideen hurtig båd til billige penge, fortæller 24-årige Klaus Rønn Madsen, der er udlært bådebygger, mens kristian Præst på 17 år er på vej i lære som sejlmager.

Sonata 7 er 6,2 meter lang, 2,6 meter bred, stikker 1,95 meter og har 145 kilo blybulb i kølen, mens gennakeren er 65 kvadratmeter.

Båden var oprindeligt fra 1984, den er bygget i glasfiber, og kostede oprindeligt 7500. Den vejer nu 700 kg, før vejede den ca. 1300 kg.

Vægten er stærkt reduceret efter bådebygger har haft fingrene i båden fra 1984.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader