Kvinder drev rundt i 150 dage - historie i modvind
To kvinder fra USA hævder at have drevet rundt i 150 dage, efter motorhavari under storm. Metrologer og kystvagt modsiger historien med rapporter om vejrforhold og nødsignaler.
Historien om de to Amerikanske kvinder, Jennifer Appel og Tasha Fuiava, som i 150 dage drev rundt på havet efter et motorhavari under en tropisk storm, ser ud til at være ekstraordinær, det skriver news.com.au.
Modsigende rapporter
Kvinderne blev reddet af den amerikanske flåde, efter de kom ud for et motorhavari på deres planlagte 18 dages tur fra Hawaii til Tahiti tilbage i maj måned. Ombord var også to hunde.
Kvinderne udtaler at de har været udsat for flere storme og hajangreb.
En dybere undersøgelse blev sat i værk, og der er flere huller i kvindernes historie, som gør den utroværdig.
Metrologer har modsigende rapporter, som altså viser de modsatte forhold, af hvad kvinderne har beskrevet. Samtidig har NASA billeder, som beviser at der ikke var en tropisk storm nær Hawaii, den tid kvinderne angiver.
Ikke udsendt nødlys
The Associated Press skriver, at en af kvinderne har udtalt at de ikke har aktiveret deres nødlys, fordi det efter hendes erfaring kun skulle bruges hvis de var i overhængende fysisk fare eller død indenfor 24 timer.
I modstrid til dette, har Jennifer Appel udtalt:
- Vores skrog var solidt, vi flød, vi havde mad, vi havde vand, og vi havde begrænset manøvrerings kapacitet. Alle disse ting sagde ikke vi skulle dø, har Jennifer Appel udtalt i Japan, efter redningsaktionen.
Kystvagten har i mellemtiden haft kontakt med et skib, der identificerede sig selv som, 'Sea Nymph' nær Tahiti i Juni. 'Sea Nymph' er navnet på kvindernes skib. Kaptajnen ombord havde sagt, at skibet ikke var i nød, og at de ville være i land næste morgen.