Gå til hoved-indhold
Konferencen vil finde sted mandag 27. og tirsdag 28. november 2017 i Aarhus. PR-fotoKapsejlads
Konferencen vil finde sted mandag 27. og tirsdag 28. november 2017 i Aarhus. PR-foto

Yacht Racing Forum i Aarhus til november - tilmelding åben

Der er nu officielt åbent for tilmeldinger til konferencen Yacht Racing Forum 2017 i Aarhus.

Af Troels Lykke |

Den førende konference indenfor sejlsportsbranchen finder i år sted mandag 27. og tirsdag 28. november 2017, hvor danske og internationale sejlsportsbranche anbefales at sætte kryds i kalenderen og tilmelde sig Yacht Racing Forum 2017.

Konferencen afvikles af Maxcomm i samarbejde med Aarhus Kommune, Sport Event Denmark, Visit Aarhus og Sailing Aarhus. 

Med Aarhus Kommune, Sport Event Denmark, Visit Aarhus og Sailing Aarhus som medværter vil konferencen byde på helt unikke muligheder for at debattere fremtiden for sejlsport samt networke med potentielle eller eksisterende samarbejdspartnere.

Værtsby for første gang

Aarhus er for første gang værtsby for Yacht Racing Forum, der senest er afholdt på Malta og i Geneve.

Aarhus er som Europæisk Kulturhovedstad 2017 en oplagt værtsby, og er i øvrigt verdenskendt som en af sejlsportens absolutte hovedstæder med værtsskabet for 2018 VM for alle olympiske sejlsportsklasser samt “mark of the course” ved 2018 Volvo Ocean Race.

Yacht Racing Forum 2017 fakta og tal:

Det er i 2017 tiende gang konferencen afholdes.

Flere af de førende brands indenfor sejlsport har allerede booket en stand. Begrænset plads, så book din stand allerede nu.

Yacht Racing Forum 2017 vil samle nøglepersoner indenfor sejlsportsmiljøet fra hele verden; eventkoordinatorer, sponsorer, sejlklubber, designere og producenter, topsejlere, forsikring og finansielle virksomheder, branchemedier og mange flere.

Konferencen vil finde sted mandag 27. og tirsdag 28. november 2017 i Aarhus.

Dag 1 har fokus på business og marketing samt design og teknologi.

Den traditionelle gallareception vil finde sted på det ikoniske Aarhus Rådhus og vil give rig mulighed for at møde sejlsportens nøglepersoner i behagelige omgivelser.

Dag 2 begynder med en debat med fokus på risikohåndtering og sikkerhed, og denne følges om eftermiddagen op af generelle emner, som har interesse for både sejlere, eventkoordinatorer, designere og sponsorer.

Udkast til programmet er online og kan findes

Præsidenten for World Sailing, Kim Andersen (tidl. KDY formand) deltager som hovedtaler.

Seahorse-journalisten Dobbs Davis deltager i debatten om design og teknologi, mens tidligere America’s Cup vinder og Whitbread / Volvo Ocean Race skipper, Dawn Riley, deltager i debatten med fokus på marketing og forretning. Flere deltagere/debattører offentliggøres løbende.

Yacht Racing Forum finder, som nævnt, sted i hjertet af Aarhus på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Du kan allerede nu booke dit værelse til en favorabel pris.

Tilmeld dig Yacht Racing Forum. 

Ring til Sailing Aarhus på 20 40 84 42, hvis du ønsker at høre nærmere om Yacht Racing Forum.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader