Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lin og CP mangler kun syv point op til guldet.

Lin og CP mister førsteplads ved VM for Nacra 17

Placeringer som 16, 13 og 13 i fredagens tre sejladser betød et tilbageskridt i den samlede stilling fra første- til fjerdepladsen for den danske båd.

Af Troels Lykke |

Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck ramte ikke deres bedste og gled fra første- til fjerdepladsen.

Fredag blev den hidtil sværeste dag for Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck ved Nacra 17-klassens VM i La Grande-Motte, Sydfrankrig.

Placeringer som 16, 13 og 13 i dagens tre sejladser betød et tilbageskridt i den samlede stilling fra første- til fjerdepladsen for den danske båd.

"Ikke vores dag"

"Det var bare ikke vores dag i dag. Banen var ellers simpel, man skulle holde spor ud af starten og gå mod venstre. Men vi formår aldrig at finde farten, og det kan gøre selv den mest simple dag meget udfordrende," forklarer Lin Ea Cenholt i en pressemelding fra Dansk Sejlunion.

"Men der er stadig seks sejladser og et Medal Race forude. Vi har stadig alt at kæmpe for," understreger hun.  

Stadig tæt 

Næsten alle de førende besætninger havde mindst én tung placering i dagens løb, og Cenholt/Lübeck er stadig blot syv point fra spidsen.

Helt i front er det nu de italienske europamestre, Tita og Banti, der fører feltet an før de tre sejladser lørdag.

Den anden danske besætning med Anette Viborg og Mathias Borreskov ligger på en 20. plads efter en 9, 14, 23-serie fredag.

VM slutter søndag.
Motor
content-loader
content-loader
content-loader