Gå til hoved-indhold
Chrystal Blue ses her til højre, mens støtteskibet  Blue Shadow ligger klar til at hjælpe yachtejeren. Foto: PR-fotoStore både
Chrystal Blue ses her til højre, mens støtteskibet Blue Shadow ligger klar til at hjælpe yachtejeren. Foto: PR-foto

Ny luksusyacht får et 42 meter langt støtteskib

Det luksuriøse sejlerliv når nye højder på den miljørigtige Chrystal Blue fra Rolls-Royce. Blandt andet skal støtteskib opbevare ejerens vandlegetøj.

Af Sara Sulkjær |

Et helt nyt luksusyacht-koncept fra Rolls-Royce skal tydeliggøre de mange fordele, der ifølge virksomheden er forbundet med avancerede løsninger ombord samt hybridfremdrivning baseret på LNG-brændstof og batterikraft: 

- Chrystal Blue er designet specifikt for at vise, hvordan ny teknologi kan opfylde yachtsektorens stigende efterspørgsel efter højere performance, større driftsområder og gæstekomfortens øgede niveau uden at belaste miljøet, forklarer Oskar Levander fra Rolls-Royce i en pressemeddelse. 

Stålskib skal servicere 

Nytænkningen stopper dog ikke her. Til Chrystal Blue hører nemlig et 42 meter langt stålskib, hvis fornemmeste opgave er at servicere hovedyachten med dens tolv passagerer og lige så mange besætningsmedlemmer. 

Blandt andet vil støtteskibet, der naturligvis er fjernstyret, have en helikopterplatform, ligesom det vil være i stand til at opbevare ejerens øvrige vandlegetøj som RIB's og jetski. 

Dermed frigives der plads på Chrystal Blues agterdæk, hvor der i stedet kan sættes en pool, eller der kan konstrueres et strandareal. 

Sikkerhedsrum til alle

Alligevel er det ikke kun vandsjov og afslapning, der er taget højde for på den topmoderne luksusyacht. 

Også sikkerheden er i orden. Eksempelvis er yachten, som det ellers primært kendes fra fragtskibe, der sejler i piratfyldt farvand, udstyret med et sikkerhedsrum til alle ombord, hvis skibet skulle blive boardet af udefrakommende. 

Chrystal Blue får en topfart på 20 knob. Foto: PR-foto

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader