Gå til hoved-indhold
Team AkzoNobel med danske Nicolai Sehested og de øvrige VOR-både har fået en hård start på benet mod Melbourne. Foto: Thierry Martinez / Team AkzoNobelKapsejlads
Team AkzoNobel med danske Nicolai Sehested og de øvrige VOR-både har fået en hård start på benet mod Melbourne. Foto: Thierry Martinez / Team AkzoNobel

Vildt vejr i Volvo Ocean Race - Vestas-folk er søsyge

Navigatør Simon Fischer og PR-mand Sam Greenfield har problemer på den blå Vestas-båd, som i øjeblikket kæmper om 5. pladsen med Sehesteds AkzoNobel.

Af Sara Sulkjær |

Op til 35 knob har sejlerne i en af verdens hårdeste Jorden rundt-kapsejler måttet kæmpe med, efter at starten i går gik ud fra Cape Town kl. 13.

I store bølger har flere sejlere allerede haft hovedet i brækposen - eller spanden. Det er også tilfældet på Vestas-båden, hvor Jena Mai Hansen er ombord.

Selvom danskeren på det foregående ben fra Lissabon måtte kæmpe med søsyge, er der endnu ingen meldinger om, hvordan hun klarer det endnu vildere vejr på benet mod Melbourne. 

En sand vend

Hendes teamkollega Simon Fischer, der grundet sin opgave som navigatør er tvunget under dæk, hvor navigationsskærmene findes, har til gengæld forlængst fundet brækspanden frem: 

- For det meste kaster jeg kun op på førstedagen. Men hvis det går op og ned som det her, er det næsten givet. Jeg kaster bare op, sørger for at det hele er ude og fortsætter. Det er lettere at arbejde på dækket end under dæk, forklarer navigatøren.

Også PR-manden, amerikanske Sam Greenfield, der har samarbejdet med Volvo Ocean Race siden 2012, har problemer i det hårde vejr: 

- Endte med at række vores blå spand til TJ (Tom Johnson, red.), som var meget flink at kaste det bagud. Det er en ven, skriver Greenfield her

Under en sømil til Sehested

Anderledes begejstrede er Dongfeng-teamet, som fik en fin start på sejladsen og her klokken 12.07 ligger samlet 3'er efter at have ført i perioder: 

- Det er en fed måde at starte sejladsen på, men snart skulle vinden aftage for natten, sagde Kevin Escoffier fra Dongfeng et par timer efter starten til volvooceanrace.com

En knap så god start fik Vestas-båden, der i morges lå sidst blandt de syv VO65'ere. I løbet af formiddagen har teamet dog avanceret og ligger i øjeblikkeligt på en 6. plads. 

Med under en sømil til Nicolai Sehested og Team AkzoNobel på 5. pladsen er kampen fortsat tæt, ligesom også afstanden til førende Mapfre blot er på fire sømil. 

Se livetracking fra sejladsen her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader