OL-sejler vandt Business Cup i Horsens
Tidligere Nacra 17 OL-sejler Anette Viborg og gaster vandt på hjemmebane. Der blev sejlet i Matcher 28.
Af Troels Lykke |
OL-sejleren fra Rio, Anette Viborg Andreasen, sammen med Roesgaard og Partners vandt lørdag det traditionsrige Picca Automation Business Cup 2017 arrangeret af On Board Horsens Sejlklub på Horsens Fjord.
Det fortæller Horsens Sejlklub.
Det var med mindst mulig margin med 1 point i medal race hun slog sin barndomsveninde, tidligere OL kandidat, VM-sølvvinder i 49’FX Maiken Schütt, der tog pokalen sidste år med Lundhild Arkitekterne.
Henrik Jensen fra KDY, tidligere dansk mester i matchrace, og sejler for Picca Automation fik 3 . pladsen, i et stærkt felt, hvor 49FX sejlerne Anne Julie Schütt/Iben Nielsby og Andres Thomsen blev henvist til de sekundære pladser.