Gå til hoved-indhold
Klubkonferencen har en mobilvenlig hjemmeside, med oversigt over tema, klokkeslet, oplæg med videre.Sejlklubber
Klubkonferencen har en mobilvenlig hjemmeside, med oversigt over tema, klokkeslet, oplæg med videre.

DS klubkonference i Vingsted: Nu over 200 tilmeldte

Dansk Sejlunions Klubkonference 2018 foregår i Vingsted 17. - 18. november. Tilmeldingen er åben, og der er nu over 200 tilmeldte. Der er fokus på den synlige sejlklub.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Nu er der kun få dage til Dansk Sejlunions Klubkonference 2018. Temaet for årets konferencer er 'den synlige sejlklub'.

Det indebærer, at en stor del af oplæggene på konferencen på forskellig vis handler om, hvor sejlklubben kan stå stærkere og mere synligt overfor medlemmer, sponsorer, politikere, myndigheder, presse og så videre.

Klubudvikling

Samtidig vil der være masser af oplæg om klubudvikling og gode eksempler på vellykkede tiltag fra sejlklubber rundt om i landet.

De mange oplæg og workshops vil som altid være fordelt hen over lørdag, hvor den enkelte deltager har mulighed for at 'shoppe' rundt blandt de emner, der er mest relevante i egen klub.

Fællesoplæg

Som altid er der også fælles oplæg for alle på klubkonferencen. I år med blandt andet Mikkel Anthonisen, han er læge og idémand bag Oceans of Hope-projektet, som han fortæller om.

Fra Center for Ungdomsstudier kommer ungdomsforsker, Søren Østergaard, som holder et oplæg om den nyeste viden inden for unges fritidsliv og interesser. For to år siden leverede han et medrivende oplæg, som mange deltagere lod sig inspirere af efterfølgende.

Klubkonferencen har sin egen hjemmeside med oversigter over alle teamer, moduler, oplægsholdere og klokkeslet. Siden er også mobilvenlig. Se det hele her.

Med mindre end en uge til konferencens start har antallet af tilmeldte passere 200. Tilmeldingen er fortsat åben via Dansk Sejlunions hjemmeside.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader