Gå til hoved-indhold
Særligt de tyske sejlere er vilde med den danske solosejlads. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Særligt de tyske sejlere er vilde med den danske solosejlads. Foto: Troels Lykke

Vær klar: Tilmeldingen til Silverrudder 2018 åbner 3. november

Sæt et stort X i kalenderen første fredag i november, hvis du vil sikre dig en plads i næste års Silverrudder. Sidste år blev den populære solosejlads' 450 pladser udsolgt på ét døgn.

Af Sara Sulkjær |

Tilsyneladende vil populariteten ingen ende tage for verdens største singlehandsejlads, Silverrudder. I 2017-udgaven blev de 450 startnumre revet væk på under ét døgn, hvilket vakte stor begejstring, ikke blot hos stævneleder Ole Ingemann, men i hele Sejlerdanmark. 

Det samme kan dog meget vel blive tilfældet, når tilmeldingen til Silverrudder 2018 åbner fredag den 3. november kl. 17.00. Igen vil blot 450 sejlere få muligheden for at gennemføre den sejlads, der må regnes for én af de mest udfordrende i Danmark. 

Ingen venteliste

Det kan derfor være en yderst god idé at sidde klar ved tasterne, når klokken passerer 17.00. Der bliver uden tvivl trængsel på startlinjen, når solosejlere fra både Danmark, Tyskland, Polen og flere andre lande forsøger at sikre sig et startnummer til den populære sejlads rundt om Fyn. 

Som sidste år vil der nemlig ikke oprettes en venteliste for de sejlere, der ikke når at sikre sig en billet til den ombejlede sejlads. 

Dermed kan det ligeledes være en fordel at tjekke eventens website, silverrudder.com, inden tilmeldingen skydes i gang. Dermed er der ingen tvivl om, hvilke data og lignende, der skal ligge klar for registrering. 

Klubben glæder sig

Selvom det i 2018 dermed bliver syvende gang, at Svendborg Amatør Sejlklub står bag den populære solosejlads, har klubben dog ikke mistet gejsten: 

- Vi glæder os til at lægge alle kræfter i, så Silverrudder 2018 bliver en stor oplevelse for alle deltagere og deres pårørende, understreger arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Silverrudder 2018 sejles i dagene 20.-23. september.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader